Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det jødiske Hjem. Af Overrabbiner D. Simonsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjertesuk over, at man paa Grund af de tunge Tider ofte niaa give
Døtre i Ægteskab langt tidligere end man egentlig ønskede det, men
Forbindelsen med Hjemmet bevaredes, og Kærlighed og Ærefrygt
svandt ikke bort. Et Sagn fortæller om, at Moses engang bad Gud
at sige ham, hvem der engang skulde blive hans Bordfælle i Paradis;
dér blev svaret ham, at han skulde gaa til Byen Motazai i Syrien,
der boede en ung Slagter ved Navn Jakob, ham var det, som engang
skulde dele hans Lod i Himmerig. Moses gik derhen og traadte ind
i Slagterens Hus i det første Værelse, medens den unge Slagter var
beskæftiget i Værelset ved Siden af. I dette Værelse ere hans For-
ældre, der af Alderdom ere hjælpeløse som Børn, og Moses kan lægge
Mærke til, hvorledes Sønnen vasker dem, klæder dem paa, passer og
plejer dem, giver dem at spise og drikke som en Moder sine Børn.
Og da han hører, hvor ømt og trøstende den unge Mand taler til de
gamle Stakler, da bryder han ud i Graad. Han gaar ind, fortæller
hvem han er, og hvorfor han er kommen. Da Jakob fortæller sine
Forældre, hvad den fremmede har sagt ham, overvælder Glæden dem
over hvad der skal times deres gode Søn, og de udaandede deres
Sjæle af Fryd. — Saa godt som alle Ghettodigtere have skildret det
jødiske Hjem med dets Glæder og dets Sorger, dets Opofrelser fra
Forældrenes, dets Pietet fra Børnenes Side. Ikke mindst interessant og
sandhedskærligt er det Billede, som Goldschmidt har tegnet af et
Hjem, der ikke er rejst af Ægtefæller men deles af to halvgamle
Søskende. Men højere end alle jødiske Ghettodigteres Forherligelser
lyder talrige Jødefjenders Bøst. De have jo saa meget at bebrejde
Jøderne paa andre Omraader, men i alle Tonarter lyder deres Kor,
at Forholdene mellem Ægtefællerne indbyrdes og mellem Forældre
og Børn, mellem Søskende og videre Slægtninge kunne være Om-
givelserne til Eksempel.
At der ogsaa i de gamle jødiske Familier var Undtagelser fra
Regelen, er en Selvfølge. Dog, hvad jeg her har søgt at skitsere, er
ikke et sjældent naaet Ideal men et Gennemsnit. Lidt uden for Gen-
nemsnittet var vel Forholdet mellem Naftali Cohen, Rabbiner i Frank-
furt og Posen (død 1718), og hans Hustru Esther. Han skriver i sit
Testamente, efter at han har givet udførlige Anordninger om sin
Begravelse, følgende Henvendelse til dem, som han skal efterlade:
»Min elskede Hustru, en Gang gav vi i vor Kærlighed hinanden Haand-
slag paa, at naar den ene af os skulde dø, den anden da skulde an-
raabe Guds Barmhjertighed om, at ogsaa han maatte dø, saa at vi
paa én Gang kunde gaa ud af Verden; nu fortryder jeg saadan Be-
stemmelse, thi vi have ikke at blande os i Guds hemmelige Raad.
Visselig, hvis han vil give os begge mange Aar, og Tilskikkelsen skal
komme, som vi have ønsket det, saa er det skønt og godt. Men ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
