Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opdragelsens Udvikling gennem Tiderne. Af Professor, Dr. pliil. Troels Lund - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svangert Skridt. Den blev fra nu af Kilden til enten Fremskridt eller
Tilbageskridt, den blev selv enten god eller slet. Thi lige saa frugt-
bringende det kunde være, at den nye Slægt virkelig indviedes i den
ældres Tanker og der herved aahnedes en Mulighed for selv at tænke
videre, lige saa fordærveligt maatte det virke, naar disse Tanker Slægt
efter Slægt, utænkte eller kun halvt forstaaede, bleve paatvungne de
unge som blot død Vægt. Under Fortidens Atmosfærers voksende Tryk
vilde herved hver ny Slægt tvinges dybere ned under det Sted, hvor
selvstændig Udvikling aander frit og let.
Medens Opdragelsen selv kun i ringe Grad blev sig denne Forskel
mellem dens egen Godhed eller Siethed bevidst, maatte Forholdene
nødvendigt medføre, at den opdagede disse anden Steds. Særlig Siet-
heden kom til Syne hos den unge Slægt, der skulde opdrages. Thi
paa hvilken anden Maade skulde man vel kunne forklare Ulysten,
Uviljen, Modstanden hos de unge ved at gaa ind paa og modtage,
hvad de ældre dog vidste var det sande og det gode. Men fra det
Øjeblik, Opdragelsen opdagede det onde hos den opvoksende Slægt,
maatte den gaa ud paa at fordrive det. Ondt skal ondt fordrive.
Den maatte med Flid blive liaard og grusom.
Under saadanne Omstændigheder saa det kun mørkt ud for den
stakkels Menneskehed, der var naaet frem til Kundskab og herved
til Opdragelsens Goder. Hvis den ældre Slægt havde faaet Lov aléne
at raade, vilde det næppe være gaaet godt. Men den unge Slægts
Virksomhed var lige saa nødvendig og fuldt saa kraftig som hins. Og
ved Hjælp af Efterlignelsesdriftens sikre Instinkt opdagede denne hur-
tigt, at der var en Genvej at skyde. Forstod de ældre virkelig tilfulde
altid det, de vilde lære de unge? Nej. Kun alt for ofte var det blot
Færdighed, ikke Kundskab. Og Livet selv krævede ikke videre. Naar
man kunde læse, skrive og regne, spurgtes ikke om, hvad da et Bog-
stav,’ et Taltegn i og for sig var. Og naar man kunde anvende de
vedtagne Udtryk om Guderne, Sandhed og Ret, ønskedes paa ingen
Maade selvstændig Tænken, der gik bagved og spurgte om disse Ud-
tryks Berettigelse. Efter fælles stiltiende Overenskomst mellem ældre
og yngre Slægt vedtoges da en betydelig Lempelse ved Opdragelsen.
Hvad der krævedes overleveret, var i de aller fleste Tilfælde ikke
Kundskaben selv, men kun den dertil svarende Færdighed.
Denne uskrevne Vedtægt har været afgørende for al senere Udvik-
ling. Uden Kendskab til den forstaas ikke den ejendommelige Form
for menneskelig Kultur.
En Hovedfølge af Vedtægten blev nemlig, at i Aartusinder har hos
de mest fremskredne Nationer Opdragelsen været langt mindre Ryk-
kende og forknugende end den ifølge sine Forudsætninger syntes an-
lagt til. Hos de orientalske Folk indtil den Dag i Dag ligesom hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
