Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Smaabørns sjælelige Udvikling. Af Kirstine Frederiksen - I. Larven skyder Hud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er ogsaa lier, man maa slaa ned, naar man vil humanisere
den lille Menneskelarve. En Moder fortæller, at hendes lille Pige
havde faaet den Uvane, at kradse hende i Brystet, naar hun gav Die.
Det gjorde meget ondt, og Moderens første Tilskyndelse vai at live
Barnets Haand fra Brystet; men hun betvang sig, nøjedes med at
sætte et vredt Ansigt op, saa ofte hun blev saaledes mishandlet, og
naaede ved denne mildere Behandling at faa den lille til fiivillig at
opgive sine Angreb. Hos lidt større Børn ere Drifterne stærkere, men
Midlerne til at forædle dem ogsaa mangfoldigere. En klog Fader saa
med Ubehag, at hans Smaabørn kastede sig graadigt over deres Mor-
genmad. Han fandt da paa at lade Mælken koge ved Bordet, og
straks var den alt for glubende Appetit afløst af en interesseiet Agt-
paagivenhed *). Størst opdragende Magt har dog vist den jævne dag-
lige Behandling af det lille Barn. »Hvad Viljen angaar«, siger Fiansk-
manden Ribot, »da maa vi søge dens Rod i Karakteren, og Karak-
terens i det ubevidste«. Pædagogen slaar sig derfor nutildags sammen
med Hygieinikei’en for at regulere Barneplejen, idet han opfatlei det
gamle »mens sano« paa en dybere Maade. At et Barns Søvn skal
være uforstyrret, begrundes ikke blot i de legemlige Funktioneis Kia1
^,
men tillige deri, at en pludselig Opvaagnen kan vække Skræk og
blive en Spire til Karaktersvaghed. At dets Føde bliver valgt efter
dets Smag, følger af Uoven om »den naturlige Sammenhæng mellem
Glæde og Virksomhed«. At Mad og Søvn tildeles med regelmæssige
Mellemrum, begrundes i den Rytme, der kaldes Orden, og som maa
indgaa som en Bestanddel i det organiserede Sjæleliv. At Sanserne
ikke blive hidsede, Nerverne ikke pirrede, at Barnet faar Ro til at
bearbejde sin aandelige og legemlige Føde er lige nødvendigt for begge
Sider af dets Væsen. En fremmelig Dreng paa otte Maaneder og to
Dage opnaaede efter adskillige Forsøg ved en Kraftanstrengelse at
efterligne et Ord, Moderen foresagde ham, men han blev højrød i
Hovedet og faldt straks efter i en langvarig og dyb Søvn. Naturen
tager sig selv til Rette og lærer os saaledes, at vi gør bedre i at ar-
bejde med end imod den..
Saa meget er klart, at hvad der i den første Tid viser sig hos
Barnet af aandeligt Liv, ikke er Tanke og Fornuft men Instinkt og
Følelse. Ifølge Preyer ere de første Aar i et Menneskes Liv absolut
de mindst behagelige. Særlig i det første Halvaar skal Ulystfølelsen
være overvejende. Selv om det Skraal, Barnet sættei op ved sin Ind
trædelse i Verden, væsentlig er en Lungeøvelse, viser den iynkede
Pande, de sammenknebne Øjne og nedadbøjede Mund\igei noksom,
*) Eksempler paa lignende Interesseforskydning findes i K. Frederiksen, Barnets
Sjæleliv S. 18 og 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
