Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Smaabørns sjælelige Udvikling. Af Kirstine Frederiksen - II. Gennem Leg til Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
Mening. Men hvad er det da, der mangler, for at den ny Opdragelse
skal blive et Frem og ikke et Tilbage ogsaa i etisk Henseende? Mon
ikke den lille umyndige sagde dét rammende Ord, da han klagede
til sin Moder: »Du forstaar mig slet ikke«. Naar man ikke længer
vil nøjes med den ydre formelle Lydighed og Overholdelse af givne
Regler, fordres der’en inderligere Forstaaelse af det oprindelige hos
Barnet, et mere vaagent Øje med dets skiftende Udvikling. Man vil
virke med finere og mildere Midler, og man gør ret heri, men kun
for saa vidt man selv har Personlighed dertil, har fuldt op af Sym-
pati, Selvfornægtelse, Udholdenhed og Fasthed. Opgaven er mindre
simpel end den gammeldags retliniede Straf- og’rBelønningsmetode
og stiller derfor større Krav til Opdrageren. •(
Som et Hjælpemiddel mod de ny Vanskeligheder melde de ny
Barnestudier sig. Lad os kaste et Blik paa, hvad et saadant Studium
af Barnet i Almindelighed kan lære os, og lad os, ligesom Sully, der
har behandlet netop denne Side af Sagen saa fortræffeligt, til Eksem-
pel vælge et Par af de mest almindelige Fejl hos Børn, deres Upaa-
lidelighed og deres Egoisme. - 1
Man hører ofte den flotte Paastand: alle Børn lyve og stjæle; men
det er en grov Bagvadskelse mod Barndommen og røber tillige! et
_ _ _ _ •* ^ . t
Fejlsyn i psykologisk og kulturel Henseende. Thi ders,om der er noget,
der viser, at Barnet ikke blot er en lille vild, men tillige bærer Spor
i sig af Slægtens Udviklingskamp, saa er >det netop den Kendsgerning,
at i de bedre Racer fødes mange Børn nu om Stunder saa gennem-
sande’pat der skal alvorlig Mishandling til for at plumre deres Sand-
hedskærlighed. Barnet er altid den svage, og som bekendt er den
j
svages Vaaben List og Forstillelse. Men hvor det rette Tillidsforhold
er>til Stede, bliver der ikke nogen Brug for disse Vaaben, selv for
dem, der let gribe til dem. Derimod er der næppe noget, der hos et
ærekært Barn saa dybt ryster Tilliden til de voksne som Bevidst-
heden om at blive uretfærdig mistroet, ligesom Barnet er meget fint-
mærkende over for det uforholdsmæssige i en Straf, der bliver givet
uden Hensyn til de Motiver, der have ledet dets Handling.
Og dersom man vil anvende de voksnes moralske Maalestok paa
Børnene, kan man snart komme til at gøre dem Uret. En Ting, der
let giver Barnet Skin af at lyve, er dets alt for levende Indbildnings-
kraft. Det ser Syner og tror paa deres Virkelighed. Jeg husker, fra
jeg var Barn, at jeg var dydig indigneret over min mindre Søsters
— det ærligste lille Væsens — udskejende Fantasi. »Bi du bare«,
tænkte jeg, .»til du faar saa megen Forstand, at man kan snakke
ordentlig med dig, saa skal du faa at vide, hvordan du rent ud har
løjet«. Barnet er den store Sangviniker, for hvem de Sider af Sagen,
der ikke passe i hans Kram, slet ikke ere til. »Hvad staar der i din
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
