Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Smaabørns sjælelige Udvikling. Af Kirstine Frederiksen - II. Gennem Leg til Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sit eget Legetøj, men ogsaa de andre Børns at more sig med. Mis-
undelsen og Skinsygen har det, siger Sully, tilfælles ikke blot med
den vilde, men ogsaa med Dyret; naar man krydser dets Ønsker,
bliver det for. Alvor til en vild, det faar Anfald af ustyrligt Raseri.
Det lever i en stadig Afmagtstilstand, men hævner sig herover ved
at regere og plage dem, der ere svagere end det selv, Dyr, mindre
Børn, ja selv Tjenestefolk. De store Begivenheder, der bevæge de
voksne i Fryd eller Smerte, ænser Barnet ikke; det forlanger at fort-
sætte sin Stump Tilværelse uanfægtet; den lille Goethe fandt det
ærgerligt, at han skulde høre saa megen Graad og Klage, da hans
smaa Søskende vare døde. Det er dog ikke, fordi Børn mangle Følelse;
den lille Dreng, der slaar og bider, kan, som før omtalt, være fuld
af Omsorg for de Dyr, der ere ham betroede, og kærlig og ridderlig
over for sine Søstre; den lille Pige tæller ikke mange Somre, før hun
viser den ømmeste Moderkærlighed skiftevis over for sine Dukker og
sine smaa Søskende. Goethe havde jo ogsaa, mens Broderen var syg,
gaaet og samlet sammen paa Historier og andre morsomme Ting til
ham. — Børn ere ædelmodige; de bære ikke Nag, og de kaste sig,
uden smaalig at beregne deres egne Kræfter, i Breschen for dem, de
synes lide Uret. Den lille O., seks Aar, var meget misfornøjet med,
at hans Moder vilde afskedige en Pige, fordi hun ikke kunde over-
komme Arbejdet. Da hans Forestillinger hos Moderen ikke hjalp,
gik han til sin Faster og forhørte sig først ad Omveje, derpaa mere
ligefrem, om hun, der havde et mindre Hus, ikke kunde tage Pigen.
Det er ikke svært at paavirke Barnets Følelse, men især kan man,
ved at sætte dets Fantasi i Bevægelse, forholdsvis let give det de
»Ledemotiver«, man ønsker. I en Børneflok var en lille Dreng for-
sømmelig over for Pligtarbejdet og stærkt optagen af sig selv; men
han var fuld af Følelse og Fantasi, og naar da Foraaret kom, og
man begyndte at arbejde i Haven, og Moderen udmalede for Børnene,
hvilken Glæde de kunde skalfe sig ved i deres smaa Haver at dyrke
Urter og Rødder til en gammel, svag Veninde, da var ingen flinkere
end den dovne Dreng til Arbejdet. Men netop fordi Børn ere saa
modtagelige for Suggestion, har Opdrageren her Brug for al sin Fin-
hed. I en Skole kan man undertiden se, at en hel Klasse kan an-
tage Klasselærerens aandelige Fysiognomi; men dette er dog egentlig
at magtstjæle Børnene. Selv Dyden taber sin Værdi, naar den ikke
er naturlig. Det kommer derfor mindre an paa at faa noget ind i
Børnene end at faa noget ud af dem, at lægge Mærke til deres egne
gode Tilskyndelser og støtte og udvikle disse. Thi, som Goethes Mo-
der sagde: »Wo nichts drinnen ist, da kommt nichts ’raus«, i alt
Fald ikke noget, der dur. Det kan undertiden være smaat nok med
Barnets Højsind og Ædelmod, men det gælder da at benytte sin per-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
