Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Smaabørns sjælelige Udvikling. Af Kirstine Frederiksen - II. Gennem Leg til Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sonlige Indflydelse med Takt. 0. var i sin tidligste Barndom aldeles
ikke oplagt til at meddele af, hvad han havde. Da han var tre Aar
gammel, og Juletiden nærmede sig, foreslog hans Faster ham, at han
skulde slaa sin Sparebøsse i Stykker for at købe Foræringer til sine
Forældre. Men han vægrede sig bestemt. Et Par Dage efter sagde
Fasteren til ham: »O., jeg er saa bedrøvet over, at du er saa lidt
god og ikke under nogen anden noget, — jeg laa i Aftes og tænkte
paa det og kunde slet ikke falde i Søvn«. Drengen sagde ingen Ting,
men en Dags Tid efter kom han med sin Sparebøsse og bad Fasteren
hjælpe sig med at købe Julegaver.
Een Overvægt havde den gammeldags Opdragelse: Barnet voksede
op forholdsvis ubemærket. Henrik Hertz siger herom saa træffende:
»Jeg betragter det som en Lykke for min Opdragelse, der for Resten
i flere Henseender var mangelfuld, at ingen af mine Omgivelser gjorde
Væsen af, hvad jeg kunde sige eller gøre, beundrede en Bemærkning,
et tilfældigt godt Indfald eller deslige, alt sligt drypper en fin Gift i
Børns paa en Gang saa modtagelige og ubeskyttede Sjæl«. Rousseau
har gjort den sindrige Bemærkning, at Barnets Svaghed er dets
Styrke. Paa samme Maade er ogsaa det ubevidste hos Barnet en
Art Beskyttelse for det, og det var Synd, om det skulde gaa tabt
paa Grund af den megen Iagttagen og Studeren. En Hjælp her-
imod er det naturligvis, naar Forældrene have Interesser, der række
ud over de personlige, og forstaa enten at tage Børnene op med i
disse eller ogsaa at opmuntre dem til at søge sig nogle, der passe
for dem. Overhovedet virker sikkert Hjemmets hele Aand og Tone
stærkere end al villet Opdragelse, ligesom en ren og god Luft er
vigtigere end Næringsmidlerne — uden at dog disse derfor ere lige-
gyldige.
Man vil maaske spørge om Autoriteten ikke har nogen Plads i
den ny Opdragelse. Det har den, men kun hvor den kan støtte sig
til noget oprindeligt hos Barnet. Der er i ethvert Barn baade et
Stykke af en Oprører — størst maaske hos de mest levedygtige Børn
og en naturlig Sans for Orden, Disciplin og Lydighed. Det sidste
hænger sammen med Barnets stærke Efterlignelsesdrift, vel ogsaa med
dets Mangel paa Initiativ, dets ringe Evne til fri Forestillingsdannelse
og Selvtænkning. Det er vist kun faa Børn, der ere saa meget af en
Fritænker som den lille treaars Dreng, der, da Faderen foreholdt ham
sit eget Eksempel, bemærkede: »Ja men ser du, Fader, Vorherre har
nu ogsaa skabt dig og mig forskellige«. Ligesom Børn for at undgaa
de uregelmæssige Verber selv lave mere regelmæssige Former og helst
ville have en Historie genfortalt med de kendte Ord, holde de ogsaa
stærkt paa vedtagen Sæd og Skik. »Saadan bruge vi ikke hjemme«,
hører man dem ofte sige paa fremmede Steder. Denne Ejendomme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
