Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børnene og Fædrelandets Historie. Af Skolebestyrer, Dr. phil. H. L. Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
værende Kræfters Spil. Udviklingen tvinges derved bestandig ind i
ny Retninger; gamle Former for Samfundslivet dø, og ny udfolde sig.
Intet af de Baand, hvormed Fortidens Udvikling har sammenknyttet
Menneskesamfundene, bærer noget Evighedsstempel paa sig. Alt,
hvad der er frembragt ved Menneskevilje og af Menneskehaand, er
bestemt til igen at dø. — Hver Tid har sin Sæd og Skik, sin Røst
at tale med, sine Krav og Forventninger; og ingen kan standse den
evige Skiften gennem Tiderne, saa vist som ingen kan standse selve
Tidens Løb. Af denne Betragtning skal Ungdommen tilegne sig det
rette Frisind og den rette Taalsomhed, haade over for de Samfunds-
indretninger og de Anskuelser, der ere i Færd med at dø, og over
for dem, der ere ved at skyde frem af Grunden.
Det andet Hovedøjemed for Undervisning i Historie er Vejledning
i Menneskekundskab. Naar Børnene i det virkelige Liv umiddelbart
iagttage deres Medmenneskers Handlinger og Levevis, ville de sjæl-
dent være i Stand til ved egen Hjælp at erkende Sammenhængen i
de enkelte Menneskers Livsførelse. Dertil ere disse Iagttagelser alt
for spredte og ufuldstændige, og de omfatte kun Menneskene midt i
deres Kamp og Stræben:’Afslutningerne mangle, og det, der kommer
til sidst, er dog gerne det vigtigste. — Og selv om den voksne træder
til og vil hjælpe Barnet til at faa Sammenhæng i sine Iagttagelser paa
dette Omraade, rejser der sig ogsaa mange Hindringer for en saadan
Vejledning.
Det gaar ikke an over for Børnene at rive Maskerne af i Livets
store Komediespil. Den Opdrager, der vilde sige dem Sandheden om
alt, hvad der foregaar i Verdén for deres egne Øjne, vilde snart blive
stoppet i Farten, — om ikke paa anden Maade, saa ved Injuriesøgs-
maal fra højagtede Medborgere. Og selv om man holdt sig alene til
saadanne nulevende Personligheder, der i et og alt synes at kunne
tjene til lysende Forbilleder for de unge, saa vilde ikke engang dette
være helt raadeligt. Man gør klogest i at vente med Lovprisningerne,
indtil vedkommende ere døde og borte — og endnu en Stund der-
efter. Ellers udsætter man sig for, at de, inden de dø, selv forspilde
den Ros, man har givet dem, eller at der efter deres Død kommer
Hemmeligheder for Dagen, der vise, at de ikke have været, hvad de
udgav sig for at være. — Men naar man holder sig til de døde, saa
er Ordet frit. Om Jordens mægtige i Nutiden kan man ikke i Skolen
sige alt, hvad man vil; men Caligula og Nero kan man give det Skuds-
maal, de fortjene. De henfarne Slægter kunne ikke hindre de levende
i at sige Sandheden om derii. Og saa har deres Levnedsløb baade
Begyndelse og Ende, hvilket er en stor Fordel, naar man for Børnene
skal uddrage Moralen af et Menneskeliv.
Og lad nu være, at det ikke bliver synderlig mange Menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
