Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børnene og Fædrelandets Historie. Af Skolebestyrer, Dr. phil. H. L. Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skæbner, man i Skoleundervisningen kan naa at belyse i Sammen-
hæng for sine Elever. Udbytlet af denne Undervisning er alligevel
ikke at agte for ringe, al den Stund man af den store Mangfoldighed
bar Lov til at udvælge netop de mærkeligste af de Levnedsløb, Histo-
rien har tegnet. Gennemgaar man kun en halv Snes ejendommelige
historiske Personligheders Liv for Børnene, kan Udvalget særdeles
godt gøres saaledes, at der herigennem bliver Lejlighed til at drøfte
de allerfleste af de Samvittighedsspørgsmaal, som det har Betydning
V - / å . f
at klare for Børnene. — Ingen Bøst kan tale stærkere til os end de
dødes, hvis man kan faa dem til at følge Digterens Kald:
»Stig op af Graven, du Slægt, som døde!
Forkjmd dit Fald og afmal din Brøde!
Advar os for Udslettelsens Dom,
og vis os, hvorfra din Frelse kom.«
— Kan nu Fædrelandshistorien yde noget andet og mere i Opdra-
gelsens Tjeneste end den almindelige Historie? Ja, thi medens den
almindelige Historie kun indeholder Midler til Humanitetens Opdra-
gelse, saa frembyder Fædrelandets Historie det naturligste Middel til
at opdrage Nationaliteten hos Ungdommen. Den fine, rene og stærke
Følelse, vi kalde Fædrelandskærlighed, trænger i høj Grad til at op-
drages med Skønsomhed og Takt, eller maaske rettere til at værnes
mod at blive ødelagt paa den ene eller den anden Maade. Her er
der for Opdrageren et stort Arbejde at gøre, et tungt Ansvar at hære;
thi der skal en sikker og lykkelig Haand til at lede Fædrelands-
kærligheden ind i et sundt Spor og bevare den deri. Griber man
denne Opgave tankeløst og ubehændigt an, kan man gøre mere
Skade end Gavn, og man kan i den bedste Mening komme til at
forkludre Fædrelandsfølelsen hos den unge Slægt, saa at den mister
sin Livskraft og slaar over i sin Modsætning: Lede ved alt, hvad
der smager af det fædrelandske. Saaledes som en Del af Nutidens
Ungdom i dette Stykke arter sig. ligger det nær at slutte, at dens
Opdragere af den forrige Slægt maa have nogen Synd paa deres
Samvittighed med Hensyn til Fædrelandskærlighedens Opdragelse.
Og det er vistnok sandt.
Allerede naar det gælder den almindelige Historie, er der lor en-
hver Opdrager en Fristelse til at blive alt for subjektiv i sin Frem-
stilling, til at tage afgjort Parti, hver Gang han skal gøre Rede for
et af de stærke Sammenstød mellem Menneskeviljer eller mellem
Folkeviljer, hvoraf de store, verdenshistoriske Begivenheder udspringe:
Al Ret og Ære paa den ene Side, al Uret og Skam paa den anden.
Og ved Opdragere tænkes her ikke alene paa Lærere, men ogsaa paa
de populære historiske Forfattere. — Denne Fristelse kan ingen helt
modstaa, og det vilde heller ikke blive til Baade for Historieunder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
