Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børnene og Fædrelandets Historie. Af Skolebestyrer, Dr. phil. H. L. Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem, men dobbelt, fordi den ogsaa minder om det tunge Offer
ved Lundby.
Har man nu læit den Kunst at fortselle Danmarks Historie saa-
ledes, kan man trøstigt tage alting med, naar man skal undervise
Børn deri. Saa er der intet, som behøver at skjules, fordi Erindrin-
gen derom kunde gøre Skade; heller intet, som det er nødvendigt at
m eidiive eller besmykke. Vi behøve ikke at gøre vore Sejre større,
end de eie, thi Nederlagene bødes der alligevel ikke paa,’ved at man
tager Overskuddet af gode Gerninger andensteds fra og dækker de
blødende Saai deimed. Saa blive Minderne om vore Nederlag lige
saa fuldt som hver en Sejrsdag »Stene i Muren, der hegner hendes
Gaard«.
Men har man ikke nemmet Hemmeligheden ved denne Kunst,
da gør man bedst i ikke at befatte sig med Danmarks Historie i
Opdragelsens Tjeneste. Thi da bliver denne Historie en Vanskabning:
en hæslig Skikkelse, hvori de faa skønne Træk kun fremhæve det
heles Uhygge. Saa brister den Traad, der skulde holde dens enkelte
Led sammen, og saa kan den ikke blive det for Børnene, den gerne
skulde være: den Kilde, hvori deres Fødeland døbes til at hedde
Fædrelandet.
Fødelandet er den Plet paa den store Jord, hvor den enkelte til-
fældigt er kommen til Verden, og hvis Sprog lige saa tilfældigt er
blevet lagt paa hans Tunge. Det er ubegribeligt, at Tanken om Føde-
landet har kunnet begejstre Digtere til poetisk Forherligelse. Der er
lige saa ringe Mening i en saadan Poesi, som der er i, at man be-
kranser sin egen Fødselsdag blandt alle Aarets Dage. — Fædrelandet
er uendelig meget mere end Fødelandet, og den Følelse, man kan
nære mod dette sidste, er mod Fædrelandskærligheden som Vand
mod Vin. Som den enkeltes Livsindhold vilde blive usigelig fattigt,
hvis det ikke ved Siden ad Øjeblikkets Oplevelser og Forventningerne
om Fremtiden rummede Fortidens Erindringer lige fra Barndommens
første Dage, — saaledes faar hele Slægtens aandelige Liv ogsaa først
sin rette Fylde, naar den formaar at fastholde alle de henfarne Slæg-
ters Erindringer.
Uden disse Erindringer vilde der slet ikke være Folk til, men kun
Stammer og Horder. Et Folk kan undvære et fælles Sprog (Svejtserne),
men ikke en fælles Historie. Hvis Tyskerne kunde udrydde den
historiske Erindring hos alle deres polske og danske Undersaatter,
kunde de gerne lade Staklerne beholde deres Sprog; de vilde vel ikke
blive gode Tyskere — thi man kan ikke uden videre indpode tysk
Historie paa en fremmed Stamme —, men de vilde sikkert blive
ganske ufarlige Statsborgere i det tyske Rige. Det, Fjenderne ville
til Livs, naar de nu søge at fratage de danske Sønderjyder deres Mo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
