Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børnene og Fædrelandets Historie. Af Skolebestyrer, Dr. phil. H. L. Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
børnene og fædrelandets historie
ad herlige Sejre og aandelige Storværker ogsaa tunge Nederlag og
smertelige Tab, da tør dette ikke svække vor Følelses Styrke. Lige-
som det i Grunden kun er en fattig Kærlighed mellem Mennesker
indbyrdes, hvor man elsker og elskes alene for den Skønheds og de
Fuldkommenheders Skyld, man ser hos hinanden, saaledes vilde
Fædrelandskærligheden ogsaa være en saare skrøbelig Vaie, deisom
den alene kunde finde Næring i den danske Naturs Skønhed og i en
ærefuld Historie.
Vore Tab og vore Nederlag skulle ogsaa have en Plads i vore
Erindringer, — ja man kan med en vis ’Ret sige, at de endog skulle
være Hjertet nærmest. Og det kan jo ikke fragaas, at dei ei tem-
melig mange i vor Historie. Kunsten ved at fortælle denne Historie
for vore Børn bestaar da især deri, at vi ogsaa kunne lægge dem
Tabene og Nederlagene saaledes paa Sinde, at deres Kærlighed til
Fædrenes Land øges derved. Det er en let Sag med fagre Ord for
Ungdommens undrende Øje at udmale alle de Sejre, der ere vundne
under Dannebrog. Men det er en stor Ting at kunne foitælle om
Nederlagene saaledes, at ogsaa Mindet om dem bliver for vore Børn
af umisteligt Værd, og at hver besk Skaal, som paa den Maade tøm-
mes, kun styrker Kærligheden til det Folk, der har maattet sti ide og
lide saa haardt for at frelse sin Skæbne ud af Undergangens Vande.
En Historielærers Duelighed skal staa sin Prøve — ikke ved, hvor-
ledes han kan skildre Niels Juels eller Tordenskjolds Bedriftel, men
hvorledes han kan fortælle om Ulykken i 1807 eller om Dybbøl
og Als.
Vi tør ingen Sinde glemme Danmarks Deling ved Skaanes Tab,
skønt det nu er over 200 Aar siden, det skete. Det maa aldrig gna
os af Minde, at det Danmark, hvori vi leve, kun er et Brudstykke
af vort gamle Rige. Det skal svie i enhver dansk Dreng og Pige,
naar de høre om Skaanes Tab; de skulle endnu føle det, som om
der blev skaaret en Rem af deres egen Hud. Men det skal ikke volde
Bitterhed i deres Sind. — Naar Kredsen i et Hjem brydes ved, at
Døden river et af Ledene bort, saa skulle de, der blive tilbage, jo
kun fordoble den Kærlighed, der binder dem sammen. Og naar en
ublid Skæbne har revet Skaane ud af dets ældgamle Forbindelse med
Danmarks Rige, da bør Mindet derom kun virke til at øge Kærlig-
heden til det Land, vi endnu tør kalde med Danmarks gamle Navn.
Dersom første Infanteriregiments Kamp ved Sankelmark hin 6. Fe-
bruar endnu kan faa danske Drenges Kinder til at blusse, da bøL
dets Gang i Døden ved Lundby et halvt Aar senere kun have den
samme Virkning paa dem, skønt denne sidste Kamp var det giuful-
deste Nederlag, der kan tænkes. 1. Bataillons Fane bør være alle
danske Drenge kær, fordi den kalder Navnet Sankelmark frem foi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
