- Project Runeberg -  Vort Hjem / 1:3 Opdragelsen /
42

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Opdragelse. Af Professor, Dr. phil. K. Kroman

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OM OPDRAGELSE.
AF PROFESSOR, DR. PHIL. K. KROMAN.
P a a tusinde Maader lærer Erfaringen os, hvor ufuldkommen al
Menneskegerning er. Hvor ofte mislykkes ikke vore bedste Bestræ-
belser! Hvor ofte gik ikke selve Bestræbelsen i en ganske urigtig
Retning! Hvor ofte var der ikke Magter i os, der rent hindrede en-
hver Bestræbelse i at komme! Men Straffen kom — med ubønhørlig
Naturnødvendighed. Saa lærte vi, at Livet er en vanskelig Opgave,.
at det er en Kunst at leve, en Kunst, der mere nærgaaende end nogen
anden stiller sine Krav til os, en Kunst, hvori hver eneste af os skal
give Forestillinger.
Og hvor ofte saa vi ikke — bag efter —, at havde blot det og det
været en Smule anderledes, saa vilde det, der nu mislykkedes, være
lykkedes. Havde den handlende blot haft denne lille Ejendommelig-
hed i Stedet for hin, var alt gaaet godt. Og det havde jo været mu-
ligt at rette paa Hjulene i Tide!
Det er denne Retten paa Hjulene, vi kalde Opdragelse. Livets
Kunst er saa vanskelig, at den kræver Forberedelse, Indøvelse.
Og som Livets Kunst stiller sit Krav til os alle, gamle og unge,,
fornemme og ringe, civiliserede og vilde, saaledes breder ogsaa Op-
dragelsen — i vekslende Form og Skikkelse — sig overalt. Ikke
blot de nogle Tusinde saakaldte Lærere, hvis Livsvilkaar vi drøfte
for Tiden, ere Opdragere, ikke blot Moderen fra første Gang hun
smiler til sit Barn; men ogsaa den store, den virkelige Digter vil jo
til sidst blot opdrage. Reformatoren, ja Religionsstifteren har den
samme Opgave: at lære Menneskene at leve Livet rettelig.
Og lige saa lidt er Opdragelsen en nymodens Opfindelse, en Op-
findelse af de saakaldte civiliserede Folkeslag, hvad vi i selvtilfreds
Kortsynethed saa ofte udtale. Tværtimod! Snarere er det vistnok

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 00:01:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/1-3/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free