Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Opdragelse. Af Professor, Dr. phil. K. Kroman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gaaet tilbage med Opdragelsen, efterhaanden som Civilisationen skred
frem, fordi Situationen blev mere sammensat og dermed uklarere,
hvorved dét rette Blik paa Sagen blev vanskeligere.
At lære den unge den Kunst at leve Livet, er jo at dygtig-
gøre ham eller hende som Menneske. Men hos Naturfolkene, hvor
hvert Individ bestandig i væsentlig Grad er Menneske* maa Opgaven
falde naturligere end hos de civiliserede Folk, hvor Arbejdsdelingen
har trængt sig ind med sine nødvendige, men farlige Skel, hvor den
ene derfor maaske ikke længer er Menneske, men blot Etatsraad, og
den anden heller ikke, men helt og holdent Skorstensfejer eller Rek-
tor eller Professor. I Halvcivilisationen, hvor Arbejdsdelingen endnu
holdes i Tømme af Kastevæsenet, hvor Skorstensfejerens Søn blev
Skorstensfejer og Rektorens Rektor, der var Opgaven endnu forholds-
vis løselig; men hvor Skorstensfejersønnen maaske bliver Rektor og
Rektorsønnen Skorstensfejer, der ligger Vanskeligheden for Døren, og
vi ere, som det skal ses, da ogsaa bievne hængende i den.
I tidligere Tid — fortæller Nansen (i »Eskimoliv«) — levede Eski-
moen i Grønland en lykkelig Tilværelse. Ved Opfindelsen af de snil-
deste Redskaber og ved den Uforfærdethed og Dygtighed, hvormed
han forstod at benytte dem, havde han løst den imponerende Opgave
at gøre sig til Herre over den barske og sparsomme Natur, hvori
han var stillet, og samtidig stod hans Moral paa et Højdepunkt, der
ragede langt op over det europæiske. Han var taalmodig og fredsom-
• melig, strengt sandhedskærlig og ærlig. Havde en gjort Fangst, fandt
han det naturligt at dele med den, der intet havde. Gensidig Hjælp-
somhed og Tillid herskede. Og tidlig lærte Fangeren sin Søn selv at
blive en god Fanger og Moderen sin Datter at klæde Baaden og be-
rede Huset. Saa kom Europæerne med deres Dogmer og Brændevin
og Svig og Herskesyge. De lærte Grønlænderne at toretrække Kaffe
for Tran og europæiske Klæder fremfor hjemmelavet Skindtøj, tit nok
i den bedste Mening af Verden, men med lige stor fysiologisk og
psykologisk Kortsynethed. Thi Eskimoen havde mere Skade end Gavn
af de nye Herligheder. Man holder bedre Ligevægt i Kajakken eftei
et Maaltid Tran end efter et Maaltid Kaffe. Ulykkestilfældene b le ^
hyppigere, Eskimoen blev en daarligere Fanger. I hans Samfund var
der kommet splidagtige Elementer ind. Forandringen har, som Nan-
sen siger, stemplet Racen med Dødens Mærke.
Lad der være lidt Ensidighed i dette, det rummer sikkert en god
Del Sandhed. Og desværre: den samme kortsynede Velvilje, vi have
bevist Grønlænderne, bevise vi — ligeledes i den bedste Mening af
Verden — Dag for Dag vore egne Børn.
Heldigvis begynder det imidlertid at gaa op for os. Spørgsmaalet
om, hvorledes vi skulle forme den nye Slægt, der i Slutningen af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
