Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den højere Drengeskole. Af Skolebestyrer Slomann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mangel paa Viden om Tingene og paa uforgribelige Domme. Lad
saa være, at Kritikken er løs og Kundskaberne lidet grundige, at
kun faa ane noget om, hvilke Maal der ere satte Skolen, og hvilke
den sætter sig selv, hvad der er i Vækst, og hvad der glider tilbage;
det er dog givet, at der rundtom, i de forskelligste Kredse, er en
vaagnende Interesse for Skolespørgsmaal, en Interesse, som vi Skole-
mænd maa paaskønne, og som vi have til Pligt at .retlede til Gavn
for Skolen og dens Arbejde. Skønt jeg altsaa mener, at det er en
Opgave af ikke ringe Betydning at skrive om Skoleforhold i dette
Værk, har jeg næret en Del Betænkelighed ved at efterkomme den
til mig rettede Opfordring om her at fremsætte nogle Tanker om den
højere Drengeskole i vort Fædreland. Det har ikke tiltalt mig, at
Fremstillingen af Skolens Forhold er fordelt paa mange Hænder, hvor-
ved stærkt modsatte Synspunkter ville komme frem, uden at noget
af dem vil faa en fyldestgørende Begrundelse. Jeg er imidlertid endt
med den Betragtning, at Instrumentationen maaske vilde blive for
ukomplet, hvis ikke ogsaa den arbejdende Skole spillede med; det er
derfor, disse Linier skrives.
At vi ikke lære for Skolen, men for Livet, ere Skolen og Livet i
vore Dage enige om. Men hvad Livet kan og skal kræve af Skolen,
særlig netop af den højere Skole, derom er Enigheden ikke fuldt saa
stor, og medens de iøjnefaldende Mangler ved det bestaaende mere
og mere gøre det klart, at der er Trang til Reformer og Fremskridt,
ere Opfattelserne af, hvilke Reformer vi behøve, i hvilken Retning
Fremskridtslinien gaar, ikke blot forskellige, men fremfor alt uklare
og derved forvirrende. Det vil vistnok hjælpe til at klare Forestillin-
gerne, hvis vi begynde med at se tilbage, ad hvilke Veje Skolen er
naaet til sit nuværende Standpunkt og gennem hvilke aandelige Be-
vægelser; paa denne Maade vil det sikrest kunne skønnes, hvad der
er at gøre i Nutid og Fremtid.
Det er da let at se, at Skolen fra først af har haft rent praktiske
Formaal. Naar gamle Rasmus Nyerup bestemmer det som Latinsko-
lens Maal fra dens allerførste Tid »at forberede til Academiet dem,
som i sin Tid skulde forestaa Statens offentlige, især geistlige Embe-
der«, saa er dette nøjagtig rigtigt, ikke blot i Forhold til Undervis-
ningens Maal, men ogsaa til dens Indhold. Latinen fyldte den gamle
Skole helt. Kirkeordinansen af 1537 bestemmer: »udi hver Kiøbsted
skal være en latine Skole; udi hver Kiøbsted skal være alleneste een
Skole; ikke heller skal der andet læres udi den end Latine«. Og saa-
ledes skete det. Det var ikke, fordi Latin formentes at repræsentere
netop de Dannelsesværdier, som Ungdommen trængte til; det var
simpelt hen, fordi Latin var det for den Tid uundværlige Middel til
at erhverve de Kundskaber, som krævedes af en vordende Præst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
