Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den højere Drengeskole. Af Skolebestyrer Slomann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skolen var Præsteskole og intet andet, derfor blev Latinlæsningen af
rent praktiske Grunde Skolens Opgave.
I henved et Par Aarhundreder er denne latinske Præsteskole i
Virkeligheden den eneste Skole i Landet. Det bliver først den store
aandelige Fornyelse i det 18de Aarhundrede, dei skabei nyt Liv, nye
Krav og dermed nye Skoleformer. I Aarhundredets første Halvdel
rejser Pietismen sin Skolebevægelse; den tager sællig Sigte paa Almue-
skolen. Luthers varme Følelse for Ungdommen og hans Iver for at
udbrede Bibelkundskab førte i de protestantiske Lande til Opiettelsen
af de mange Latinskoler, men ikke til en Folkeundervisning. I bele
Ortodoksiens Periode var Grundkravet, at alle skulde mene det lig-
tige; naar man saa sørgede for, at Præsterne vidste det ligtige, dei
skulde menes, behøvede Menighederne blot at høre til og sige efter,
saa var alt, som det skulde være. Læste Folk selv, blev der blot
Forvirring. Det var herimod, Pietismen \endte sig, da den ung o-,
frisk og modig rejste Kravet om, at hver enkelt skal tilegne sig den
kristne Lære, hvert eneste Menneske skal kunne vinde Foistaaelse af
den Tro, som skal være hans. Men det kan ikke ske, hvis der ikke
skabes en Elementærskole, der giver hele denne brede Befolkning saa
megen Læsefærdighed, at den selv kan tilegne sig Bibelens Ord. Paa
denne Maade bliver det Pietismen, som grundlægger den danske
Folkeskole. De unge pietistiske Præster i København toge først fat
rent privat; i det første Aarti af det 18de Aarhundrede lagde de Gi lin-
den til den københavnske Almueskole, idet de oprettede de Sogne-
skoler, der senere samledes og den Dag i Dag bestaa som »de foi-
enede Kirkeskoler«. Og da Retningen fra at være privat og foifulgt
voksede op til at faa Magt og herske i Stat og Kirke, saa tiaadte vel
de Svagheder stærkere frem, som man sædvanlig fremhæver indtil
Trivialitet, men Troen paa Folkeoplysningen og Arbejdet for denne
opgaves ikke. Frederik den 4de oprettede de 240 Skoler paa Ryttei-
godset, hvis Bygninger ikke faa Steder ere i Brug den Dag i Dag, og
Christian den 6te udstedte 23 Januar 1739 sin Forordning om Skoler
paa. Landet, der indførte tvungen Skolegang og krævede Almueskolei
oprettede overalt, samtidig med, at en Del at de gamle Latinskoler
ophævedes. Vel viste det sig hurtig umuligt at gennemføie Lo\ens
Fordringer. Der fandtes ingen Læreruddannelse, saa Lærerstanden
blev meget ringe; det siges udtrykkelig nogen Tid efter Lovens Ud-
stedelse, at det er nok, naar Læreren kender sin Kristendoms Giund-
vold samt kan nogenlunde læse og skrive; om Regning ei der slet
ikke Tale, det var jo intet tvungent Fag. Der blev heller ikke almin-
delig Skolegang; hvad der naaedes paa dette Punkt, skyldtes mest
Præsternes Fordring om elementære Skolekundskaber som Vilkaai foi
Konfirmationen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
