Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den højere Drengeskole. Af Skolebestyrer Slomann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Realskolen og stilledes i Parallelforhold til den lærde Skole; herved
og ved Oprettelsen af den store og lille Præliminæreksamen begyndte
den paa ny at vinde Tilslutning som forberedende til det praktiske
Liv, altsaa fortsættende de filantropiske Traditioner fra det loiegaaende
Aarhundrede. Endelig gennemførte Madvig som Minister i 1850 sin
Undervisningsplan for de lærde Skoler, der inden for Historien hæv-
der Oldtiden som Hovedperioden, men fremhæver, at det gælder om
at forstaa hele den historiske Udvikling, og at det ogsaa er nødven-
digt at føre de unge »til Betragtning af Størrelsernes Love og det
ydre Naturliv«. Idet lian paa denne Maade udvidede Fagrækken
meget betydeligt uden at ville slippe den omfattende Undervisning i
Latin og Græsk, som dannede Grundlaget, vaktes Klagerne over Ele-
vernes Overbebyrdelse, som siden stadig vende tilbage.
Der var paa denne Maade i 50erne givet Impulser paa alle Skolens
Omraader; der var Fremgang, ogsaa fordi det almindelige aandelige
Niveau var steget, og alligevel var der langt tilbage. Den formalistiske
Tradition herskede endnu; en maalbevidst og sammenhængende pæda-
gogisk Stræben var der ikke til Stede. De ideelle Modsætninger vare
vel i Hovedsagen de samme som tidligere, men idet Skolehumanis-
men væsentlig var bleven ensbetydende med Skoleformalismen, Aai
dens Stilling svækket. Tilhængerne af den rent praktiske Dannelse
vare ikke tilfredse med den Form, som Realskolen havde laaet; man
fandt den alt for ringe i Sammenligning med Latinskolen. Ikke hel-
ler var man tilbøjelig til at slaa sig til Taals med Realfagenes Stilling
inden for selve den lærde Skole. Der opstod endelig en national og
nordisk Retning, paavirket af grundtvigske Tanker; under Indtrykket
navnlig af Begivenhederne i 1864 følte man det som en Nød\endig-
hed, at netop den nationale Side af Skolens Opgave fremhævedes
stærkere end før. Utilfredsheden med den foreliggende Ordning, Fø-
lelsen af, at de forskellige Opfattelser maatte have Ret til at gøre sig
gældende, den almindelige Mangel paa virkelig pædagogisk Indsigt og
den politiske Nødvendighed af at gaa paa Akkord for i det hele at
opnaa noget, skabte da som Resultat af 60ernes uklare Forhandlinger
Lov af 1 April 1871, som er gældende Lov for den lærde Skole den
Dag i Dag, og som indførte det nye Princip: Tvedelingen i en sproglig-
historisk og en matematisk-naturvidenskabelig Linie. Samtidig nær-
mede man Præliminæreksamen yderligere til den foreløbige Prøve for
studerende Disciple, der afholdes 2 Aar før Afgangseksamen til Uni-
versitetet, og da der havde vist sig væsentlige Ulemper ved at have
de mange forskellige Præliminæreksamina og Afgangsprøver for Reali-
ster, samlede man noget senere dem alle til den ene, nu bestaaende
»almindelig Forberedelseseksamen«, indført ved kgl. Adg. af 30 Aug.
1881 (senest ændret ved Adg. 1 Marts 1895).
v 8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
