Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den højere Drengeskole. Af Skolebestyrer Slomann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Undervisning bød et tarveligt Surrogat for alt det, Skoleloven af 1814
havde stillet i Udsigt. Realskolebevægelsen gik i Staa; den kom først
frem igen efter 1830. Den lærde Skole stod nu som før stærkest ved
sin Tradition, men netop Fastheden i Traditionen gjorde det vanske-
ligt at gennemføre den store planlagte Reform. Det blev næsten en
Selvfølge, at man ikke fik gennemført de Krav i de nyere Sprog og
Naturfagene, som Forordningen af 1809 opstillede; der var ligefrem
ikke Tid til det altsammen. Men man naaede heller ikke at realisere
det »grundige og dannende Studium af de gamle Sprog og Klassikere«,
som var Skolens Hovedopgave. Man lærte utvivlsomt en Mængde,
navnlig Latin, og de gamle fra den Tid kunde deres Klassikere udenad
paa Fingrene, som ingen senere Slægt har kunnet dem. Men det
kneb stadig med Forstaaelsen af Oldtidens Liv, og efterhaanden som
Tiden skred, og Lærerne ved den forbedrede Universitetsundervisning
bleve stadig dygtigere, kom det grundige Studium af Sprogene til at
spille Hovedrollen, og den dannende Læsning af Klassikerne traadte
tilbage. Maalet blev ikke naaet af Iver for Midlerne. Og mens saa-
ledes Latinskolen med utrættelig Energi og Grundighed og med virke-
lig metodisk Fasthed indeksercerede de gamle Sprog, formede Real-
skolen sig i dens Lignelse og sled med adskillig mindre Grundighed
med den tyske Grammatik, mens Folkeskolen i det uendelige hersede
med Salmevers og Skriftsteder udenad. Det var, som skulde den golde
Formalisme for alle Tider tynge Skolens Arbejde og kue de høje
Tanker, der havde været de bestemmende for Ordningen. Maalet var
■
sat, og Rammerne dannede og fyldte; det var hvad der var naaet i
den første Halvdel af det 19de Aarhundrede. Men Fanen var falden;
den æstetiske Tid havde sluppet den. Naar skulde den løftes paa ny?
Det maatte blive Folkets egen Sag. Det var i Stilhed vokset sin
sunde Vækst, havde fyldt de ydre Rammer; det var voksent og maatte
nu gaa sine egne Veje, veje og vælge og vrage selv. Paa Grundlag af
det 18de Aarhundredes Reformer var Nationen langsomt styrket ma-
terielt og aandeligt; den var modnet til Frihed, og den vandt sin
Frihed. Det danske Folk var blevet et andet Folk i 1849 end 50 Aar
før; den Gang skænkede man det Oplysningen, men man forstod
knap, hvor stor en Gave det var. Nu var det blevet ældre; nu kunde
det selv tale med om, hvordan den skulde være. Saa formedes Grundt-
vigs Skoletanker og førtes i 50erne ud i Livet af Kristen Kold, de
udviklede sig efter Folkets Trang og bleve dets personligste Eje. I
samme Aarti reformeredes Folkeskolen og Seminarierne, væsentlig ved
Monrads Initiativ; ved den fælles Seminarieuddannelse skabtes der i
denne Skole en Standsfølelse, der har forbundet Skolerne og Lærerne
’Landet over med hverandre og skabt et Sammenhold og en Samvir-
ken af største Betydning for Skolen. Paa samme Tid organiseredes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
