Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den højere Drengeskole. Af Skolebestyrer Slomann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV Klasses Hovedeksamen for de sprogliges Vedkommende Matematik,
for Matematikerne Latin, for begge Retninger Naturhistorie, Geografi
og Tysk. Der kræves ved denne Prøve, at Eleverne saavel i samtlige
Fag som i Afslutningsfagene skulle have opnaaet et bestemt Antal
Points for at kunne oprykkes i V studerende Klasse. Opnaas dette
Antal ikke, gælder Eksamen uden Hensyn til Afslutningsfagene og
med et mindre Pointsantal i samtlige Fag lig med almindelig For-
beredelseseksamen, hvad angaar Adgang til de Stillinger, denne giver
Rettighed til.
I V og VI Klasse er Religion, Dansk, Oldnordisk, Fransk, Engelsk
eller Tysk (valgfrit), Historie fælles Fag for de to Retninger; Latin,
Græsk og Naturlære Særfag for de sproglige, Matematik og Fysik
Særfag for Matematikerne.
De, som have taget sproglig Afgangseksamen, have Ret til at ind-
stille sig til samtlige Universitetseksamina; Matematikerne have Ret
til uden Adgangsprøve at drive Studium og indstille sig til Eksamen
ved polyteknisk Læreanstalt samt til at indstille sig til de Magister-
konferenser og andre Prøver, der henhøre under det filosofiske og
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet samt til statsvidenskabelig
og medicinsk Embedseksamen, men for at blive Jurister og Teologer
maa de tage Tillægsprøver henholdsvis i Latin og i Latin og Græsk.
Realskolens Kursus er 4aarigt, væsentlig parallelt med Latinskolens
fire nederste Klasser. Undervisningsfagene ere Religion, Dansk, Engelsk,
Tysk, Fransk (et af de to sidste Sprog kan udelades), Historie, Geo-
grafi, Matematik, Regning, Naturhistorie, Naturlære, Skrivning, Teg-
ning, Sang, Gymnastik. For at kunne blive Polytekniker, Farmaceut,
Forstmand, Landinspektør, Dyrlæge og Tandlæge skal man have be-
staaet almindelig Forberedelseseksamen med et vist Antal Points.
Foruden Skolernes Disciple kunne ogsaa Privatister indstille sig
til disse Prøver; ved dem alle ere Fordringerne for disse noget større
end for Elever. Privatister kunne ikke tage almindelig Forberedelses-
eksamen ved Skolerne, men kun ved Universitetet; de to andre Prø-
ver kunne kun aflægges ved de dimissionsberettigede Skoler.
I de allerkorteste Træk ere her Rammerne givne for Ordningen
af de højere Skoler her i Landet; de, der ønske Oplysninger om
alle Enkeltheder, kunne finde dem i Skrifter som Weis og Hage, »de
gældende Retsregler for det højere Skolevæsen i Danmark«, 1.—2.
Kbhvn. 1891, hvor de fyldigste Oplysninger gives; desuden i Ministe-
riets »Samling af Eksamensbestemmelser vedrørende det højere Skole-
væsen«, Kbhvn. 1899, og i en interessant Skildring af de norske og
vore Forhold med Sammenstilling af Reformbevægelsen i de tre nor-
diske Lande hos Ernst Carlson »det hogre skolvåsendet i Norge och
Danmark i jåmforelse med det svenska«, Stockholm 1899.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>