Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den højere Drengeskole. Af Skolebestyrer Slomann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spørges der nu, om denne den gældende Skoleordning kan be-
tragtes som tilfredsstillende, tror jeg, de fleste ville svare Nej. Tve-
delingen inden for den lærde Skole har aldrig i den nuværende Form
haft mange Forsvarere, og de blive færre med Aarene. Skønt det er
Skolens Maal at meddele sine Disciple virkelig Dannelse og aandelig
Modenhed, er Fagordningen ved begge Retninger utilfredsstillende;
den sproglig-historiske Retning er i Virkeligheden ensidigt sproglig,
med Tilsidesættelse af det humanistisk-historiske, og den matematisk-
naturvidenskabelige ensidigt matematisk, med Tilsidesættelse af det
realistisk-naturvidenskabelige. Dertil kommer, at’Delingen indtræder
for tidligt, at Disciplene, navnlig i 15—16 Aars Alderen, ere uforholds-
mæssigt bebyrdede, endelig, at de opskruede Eksamensfordringer tvinge
til et Eksamensherseri med Oversigter og Formaliteter, som maa
hemme al sund Undervisning. Almindelig Forberedelseseksamen, der
er af saa langt senere Datum, er i det hele efter sit Formaal ret godt
ordnet, om end den ogsaa bebyrder Eleverne mere end rimeligt er
og ved de store Fordringer til Kvantiteten forringer Kvaliteten.
Den højere Skole arbejder da for Tiden under ugunstige ydre Vil-
kaar. Men den stigende pædagogiske Interesse, der i de sidste Aartier
er gaaet over Europa, har sat sine Spor hos os, ikke blot i Kritik
af det bestaaende, men ogsaa i Højnen af Arbejdet. Den pædago-
giske Forhandling bliver stadig mere levende; Lærerstandens Kær-
lighed til dens Gerning, dens Interesse for Ungdommen og for Arbej-
det er i frodig Vækst og højner det fra Dag til Dag. Alle Forældre
ved, at det er en helt anden Ting at gaa i Skole i vore Dage, end
da de vare Børn. Og Kravene om Reformer blive stærkere for hver
Dag, der gaar, og de samle sig om de store Grundkrav, som de
gamle i det 18de Aarhundrede opstillede, og som den følgende Tid
svigtede, Kravet om Skolen som Dannelsesskole. Vi ville noget andet
med dette Krav, end de vilde; vort Dannelsesbegreb er videre end
deres, tør vi vel sige. Vi ville danne de unge gennem Forstaaelse af
deres egen Tid og dens Liv i Sammenhæng med det, der ligger nær-
mest forud. Paa denne Maade forene vi det bedste i Filantropernes
Tanker med det bedste i Humanisternes. Vi knytte til ved, hvad
Fortiden har lært os, og slibe der Vaaben til Nutidens Kampe. Vi
tro, at den Tid ikke er fjern, da de gamle Sprog forsvinde af Skolen,
og da Maalet for Undervisningen er at naa til Forstaaelse af det
Samfund, hvori vi selv leve. Paa den Maade modnes Ungdommen
bedst til at leve Livet, det vanskelige Liv. Det er en god Ting at
kunne læse, skrive og regne, og alle skulle kunne det og kunne det
godt. Men til at leve hører der ogsaa at se, tænke og forstaa, og
hvis det at ville og at handle ere Hovedting for enhver, saa ere de
andre Ting vist gode Forudsætninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
