Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pigeskolen. Af Ida Falbe-Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PIGESKOLEN.
a f IDA FALBE-HANSEN.
JYIedens vor Tids Drengeskoler ere Frugt af en aarhundredlang
Udvikling, er Forholdet helt anderledes med Pigeskolerne. Pigeskolen
som et anerkendt Led i Civilisationen er egentlig ikke mere end et
Par Menneskealdere gammel. Selvfølgelig have Kvinderne i de for-
gangne Tider hverken savnet Opdragelse eller Undervisning, men den
er ikke bleven dreven skolemæssigt, og det er kun lidt, vi vide om
den. Træffe vi i Historien paa Kvinder, er det saa godt som altid den
modne Kvinde; sjælden den ganske unge Kvinde og endnu sjældnere
den lille Pige. Kun af og til faa vi et lille Indblik i, hvorledes de
forskellige Tiders Kvinder fik deres Oplærelse. Nogen samlet Udsigt
over den historiske Udvikling er det næppe muligt at give, men en
Række løsrevne Billeder kan maaske ogsaa være til Nytte for den,
der ønsker at danne sig en Mening om, lrvordan Pigebørn kunne og
bør undervises.
I Oldtiden synes Opdragelsen — som vi jo væsentlig kender fra
de islandske Sagaer — at have været fri og naturlig. Vi se Drenge
og Piger lege sammen, Kvinderne se til ved Mændenes Kamplege,
spille Tavl med dem og drikke med dem »Par om Par« ved Gilderne
o. s. v. Pigen har sin Fosterfader som Drengen sin, og Forholdet til
v
_
_
_
ham er frit og kærligt; at ogsaa Erotikken kunde spille ind med i
Forholdet mellem den mandlige Lærer og hans kvindelige Elev, se
vi af Fortællingen om Halgerd, Gunnar fra Hlidarendes Hustru. Hvad
der lærtes af aandelig Idræt, var vel det samme for begge Køn. Kvin-
derne dyrkede Skjaldekunsten ligesom Mændene, selvfølgelig dog i langt
mindre Omfang; kun c. 20 kvindelige Skjaldenavne og ikke et eneste
fuldstændigt Kvad af en Kvinde er bevaret. Det vigtigste Dannelses-
m
middel, som blev en ung Islænder til Del, den store Udenlandsrejse,
savnede Kvinden derimod ganske, og det kan vel have bidraget til at
gøre hendes Syn paa Livet mere snævert. — Hvad de legemlige Idræt-
ter angaar, da vare jo Vaabenøvelser Ungersvendens vigtigste Syssel.
Den stod Kvinden i den historiske Tid udenfor. Hvilken Betydning
Skikkelser som Valkyrien Brynhild eller Skjoldmøen Alvilde have
haft som Typer for en tidligere Tids Kvinder, kan nu være vanske-
ligt at sige. Kvinden havde ogsaa nok at gøre med de særlig kvin-
delige Sysler: Haandgerning og Husførelse; Færdighed heri skattedes
højt, det have vi ikke faa Vidnesbyrd om, endog fra Runestenene;
paa en norsk Sten staar saaledes: »Hun var liaandsnildest Mø paa
Hadeland«. Men hvorledes disse Færdigheder erhvervedes, vide vi ikke.
Men Haandgerning giver Tankerne Rum, og sikkert have de unge
£■’
’l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
