Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pigeskolen. Af Ida Falbe-Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ideal nærmest været Nonnen, Kvinden der lever for Guds Skyld, kunde
man ventet, at det nu, efter Lutliers stærke Hævden af det hellige
Ægteskab, var blevet Husmoderen, Kvinden der lever for sin Mand,
og at Opdragelsen havde taget særlig Sigte derpaa. Men i Flugt med
Reformationen gik den Kulturstrømning, man har kaldt Humanismen,
Dyrkelsen af de klassiske Sprog, og den fik* Overvægten. Det var
Reformatorerne af Vigtighed at hævde, at Lærdommen ikke blot var
Gejstlighedens Sag, men at Lægfolk lige saa vel havde Gavn og
Glæde af den, ja, det var netop Guds Vilje, at alle skulde lære, »thi
Djævelen vil fast heller have uforstandige Folk i Verden, som intet
godt vide, at,det ikke skal gaa Menneskene godt i Verden«. Derfor
lægger Luther og hans danske’Elev Christen Pedersen Myndighederne,
især de kommunale, paa Hjerte at oprette gode Skoler, og det ikke
blot for Drenge men ogsaa for Piger. »En Pige kunde vel og have
saa megen Tid, at hun maatte gaa en Time eller to til Skole om Da-
gen til nogen god Kvinde, Jomfru eller Mø, som hende kunde lære,
og gøre alligevel i Huset, hvad hende burde, og hvad hendes Modei
hende befole. Hun forsover, danser, leger, kvæder og snakker fast
mere Tid bort forgæves, og det agtes intet.« Myndighederne burde
ogsaa sørge for Lærerinder: »Piger, Møer og Jomfruer, som kunde
siden lære andre Møer og Piger«. Saadanne Lærerinder var der i
gamle Dage i Klostrene, siger Chr. Pedersen, derfor lærte de unge
noget; nu forsømme Nonnerne denne Opgave, nu kunne de ikke en-
gang ordentlig Latin, »af hvilken de kunde noget godt lære andie
eller dem selve«. Thi Latin — det er for Chr. Pedersen næsten den
vigtigste af al Lærdom; og i de Tider var den jo ogsaa den eneste
Port ind til nogle af de vigtigste Dannelsesomraader, — og den skal
derfor baade Drenge og Piger lære.
Hvor megen Virkning Chr. Pedersens varme "Ord »om Børn at
holde til Skole og Studium« havde for Drengenes Vedkommende, an-
gaar os ikke her; for Pigerne havde de sikkert ingen. Det er ikke
muligt at paavise en eneste Pigeskole, der svarer til dette Ideal, om
der overhovedet er Pigeskoler. Det lutherske Syn paa Kvinden og
hendes Stilling til Manden (se Skildringen i Tr. Lunds Danmarks
Historie, Afsnittet: Ægteskab og Sædelighed) sejrede særlig i Mellem-
standen, hvor man mente, det var bedst, at Kvinderne ikke læite
for meget, — selv om man ikke gik saa vidt som i Tyskland, hvor
det langt ned i Tiden kunde hedde: »Das Sclireiben ist fui das Fiauen-
zimmer nur Veliiculum zur Luderlichkeit«. Ogsaa hos Adelen kan
man tinde denne Anskuelse, som naar Kristen Albeitsen Skeel skri-
ver til sine Døtre, at han vil, de skulle øve sig i det tyske Sprog,
»at den Bekostning, jeg haver haft, at holde tysk Skolemester til eder
fra eders første Barndom, ikke skal være lorgæves«, men for Resten
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
