Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pigeskolen. Af Ida Falbe-Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke ønsker, de skulle læse andet end Bibel og gudelige Bøger. Og
den kan selvfølgelig findes endnu den Dag i Dag. Men ved Siden af
den se vi fra nu af en hel anden Retning, der fordrer Kvindens Ret
til fuld Udvikling af sine Evner. Repræsentanter derfor maa vi natur-
ligvis søge i de højeste Klasser, men den danske Adels Historie i det
16.—17. Aarhundrede viser os da ogsaa en hel Række af højt udvik-
lede Kvinder, en Række, der ikke findes Mage til i noget andet Tids-
lum af vor Historie. Det er ikke lier Stedet til nærmere at omtale
disse »lærde Damer«, der magtede Latinen lige saavel som Datidens
andre Kultursprog, Græsk, Fransk, Spansk, Hollandsk og Engelsk,
foiuden adskillige andre Videnskaber. Den lærdeste anses vel Birgitte
Thott for at være, men den interessanteste er utvivlsomt Tycho Brahes
Søster Sofie, hvis Kundskaber i Astronomi, Kemi, Medicin og Botanik
Bi oderen ikke noksom kan berømme. Hvis hun, som sandsynligt er,
selv er Forfatter til det berømte Kærlighedsbrev: Urania til Titan,
som J. L. Heiberg har oversat fra Latin, har hun tillige været en
højt begavet poetisk Natur. Karakteristisk for de betydeligste af de
lærde Damer er, at de ikke over de fremmede Sprog forsømte deres
eget; Birgitte Tliotts Senekaoversættelse kan nævnes jævnhøjt med
Christian den Femtes Danske Lov som det betydeligste Prosa værk i
Modersmaalet i det 17. Aarhundrede. Ved Siden af disse, mere i almen-
europæisk Stil uddannede, Kvinder staar en Række andre, der i Dan-
nelse og Udvikling sikkerlig ikke staa tilbage for de første, men som
henvende deres litterære Interesse paa det nationale; det er de danske
Adelsdamer, med Christian den 4des Moder, Dronning Sofie i Spidsen,
hvem vi skylde den enestaaende Skat af Folkevisehaandskrifter, som
vi Danske med Rette ere stolte af. Og endelig frembød Arbejdet i
Hjemmet en Mangfoldighed af Opgaver for den kvindelige Intelligens;
og den forsømte dem ikke. I intet Tidsrum af vor Historie finde vi
da den kvindelige Individualitet saa rigt og mangfoldigt udviklet.
Op over alle andre Kvinder i dette Tidsrum rager Leonore Kri-
stine; ogsaa hun var hjemme baade i Latin og moderne Sprog; hun
er jo Jillige en Memoireforfatterinde af første Rang, selv maalt med
Verdenslitteraturens Maalestok.
I sidste Halvdel af 17. Aarhundrede vinder den mere borgerlige,
mere lutherske Betragtning Terræn. Gud skabte jo dog Manden først;
altsaa bør Kvinden være ham underlegen, og det kan aldrig stemme
med Guds Orden at lade hende lære lige saa meget som Manden.
Birgitte Thott og Leonore Kristine kæmpe tappert for Kvindernes Ret
til Uddannelse, og de faa en Ridder i Datidens største verdslige Dig-
ter, Anders Bording, hvis Digt »Forsvar for de lærde Kvinder« har
faaet fornyet Aktualitet i det 19. Aarhundrede (som naar han hævder
Betydningen af kvindelig Lægehjælp). Dog det hjalp ikke. De »lærde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
