Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Legemlig Opdragelse. Af Gymnastiklærer K. A. Knudsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forandring med det end ellers 20—30 Aar behøve at medføre: Ryg-
gen bliver rund, Brystet fladt, Hovedet ludende, Fingrene krogede,
Arme og Knæ krumme, Gangen tung, Bevægelserne langsomme. Stiv-
heden, der samtidig er traadt i Stedet for den barnlige Smidighed,
har fæstnet denne Legemsform for Livstid. Legemet naar saaledes
ikke sin fulde Udvikling hverken i Kraft og Sundhed eller i Størrelse
og Skønhed.
Det er heller ikke vanskeligt i Byerne at linde Eksempler paa, at
Børn i Overgangsalderen eller noget tidligere Lemmes i deres legem-
lige Udvikling; der er saaledes de Børn, der bruges til Fabriksarbejde,
Mælkedrengene og flere andre. Man har endog anset Faren for By-
børns Vedkommende for saa stor, at der ved Lov er gjort Indskrænk-
ning i deres Anvendelse til Arbejde*).
Vi lære heraf, at er end Bevægelse nødvendig til Legemets Udvik-
ling, saa er det ingenlunde ligegyldigt, hvilken og hvor megen Bevæ-
gelse Legemet faar.
Da der med de gymnastiske Bevægelser ikke skal udføres noget
bestemt ydre Arbejde, kan Gymnastikken vælge og forme sine Øvelser
ene og alene efter, hvad der gavner Legemets Udvikling mest. Denne
Frihed i Valget af sine Bevægelser giver Gymnastik et Fortrin frem-
for andre Midler til legemlig Opdragelse, f. Eks. Leg og Idræt, og
fremfor den Legemsbevægelse, som legemligt Arbejde giver. I disse
maa nemlig Legemet i sine Bevægelser og Stillinger rette sig efter det
Arbejde, der skal udføres. Saaledes kræver det Arbejde at grave sine
ganske bestemte Bevægelser, ligesaa at høste, at ro, at spille Bold
o. s. v. Havde Gymnastik end ikke andre Fortrin end denne Frihed
til at bestemme sine Øvelsers Form, vilde det dog være nok til altid
at sikre den en Plads blandt Midlerne til legemlig Opdragelse. Gym-
nastikken faar herved noget af samme formende Magt over de levende
Legemer, som Kunstneren har over Marmorblokken. Den kan skabe
den Skønhed i levende Kød og Blod, som Kunstneren stiller os for
Øje i sine Statuer. Den burde derfor staa paa lige Fod med de skønne
Kunster i Folks Omdømme. 0
Saavel det daglige Liv og det legemlige Arbejde som selv Leg og
Idræt medfører kun sjældent saa store Bevægelser, som Musklerne
kunne udføre og Leddene tillade. Det er let at se for de fleste Ar-
bejders Vedkommende: den, som mejer, vrider sin Krop fra den ene
Ikke mindre ved aandeligt Arbejde end ved legemligt kan den legemlige Udvik-
ling hemmes. Derpaa give de højere Drenge- og Pigeskolers ældste Klasser tal-
rige Eksempler. Fra de sidste Skoleaar skriver sig Spiren til den Svaghed, som
mange aandeligt arbejdende Mennesker lide af hele Livet igennem. Det vilde
ikke være saa aldeles urimeligt, om man ved Lov forbød denne Overanstrengelse
i Skolerne; men derpaa tænker næppe mange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>