Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Legemlig Opdragelse. Af Gymnastiklærer K. A. Knudsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Side til den anden, men ikke saa meget, som den kan vrides; den,
som ror, fører sine Arme tilbage, men ikke saa meget, som de kunne
føres tilbage. Skovhuggeren løfter sine Arme højt op, men de kunde
komme endda længere. Naar et Arbejde medfører særlig store Be-
vægelser, er det som Regel, fordi mange Led deltage; i de enkelte
Led ere Bevægelserne kun smaa eller dog mindre, end de kunde
blive. Der er ingen Bevægelser i det daglige Liv, som medføre, at
Ryggen bøjes saa langt forover, bagover eller til Siderne, som den
efter sin Bygning kan, ingen, som lade Armenes eller Benenes Led
blive bevægede i hele deres Udstrækning; med et Ord: Bevægelserne
holdes et kortere eller et længere Stykke inden for de Ydergrænser,
som Musklerne og Leddenes Baand sætte. Men deraf følger, at Evnen
til at naa disse Grænser tabes, altsaa at Leddenes Bevægelighed ind-
skrænkes, d. v. s. de blive stivere. Det er Grunden til, at Barnets natur-
lige Smidighed mere eller mindre er tabt hos den voksne. Ryggen
bøjes saa længe og saa tit forover uden at rettes op, at den til sidst
forbliver bøjet. Fingrene blive krumme og stive efter Grebet om
Redskaberne, fordi de aldrig strækkes helt ud, og saaledes med alle
Legemets Led.
De gymnastiske Bevægelser danne i denne Henseende en Modsæt-
ning til det daglige Livs Bevægelser. Det er nemlig et af Gymnastik-
kens allervigtigste Bud, at dens Bevægelser skulle føres helt ud til
Grænserne. Derved strækkes Musklerne og Senebaandene, der gaa
over Leddene, og deres rette Længde bevares eller genvindes. Gym-
nastik hindrer saaledes Stivhed og Tunghed og giver Legemet den
Smidighed, der gør dets Bevægelser lette og harmoniske, og som f.
Eks. for Lungernes Vedkommende er af hygieinisk Betydning derved,
at den dem omsluttende Brystkasse holdes bevægelig, og at Aande-
drættet altsaa kan gøres dybt og kraftigt.
Ogsaa i anden Henseende er der Forskel paa det daglige Livs og
de gymnastiske Bevægelser. Den, som mejer, gør ganske samme Be-
vægelse om Aftenen, naar han skal til at holde op, som om Morge-
nen, da han begyndte. Ligesaa den, som graver, den, som ror, o. s. v.
Arbejdet kræver altsaa en idelig Gentagelse af de samme Bevægelser
og Stillinger. Derved faar det en ensidig Indvirkning paa Legemet.
Dersom man vilde sige, at en Dag har man et Arbejde, en anden
Dag et andet, og at der derved kommer Alsidighed nok ind i Bevæ-
gelserne, saa skal man lægge Mærke til, at Legemets Grundstilling
ved de fleste Arbejder er ens i Hovedpunkterne; man har Arbejdet
foran sig, og den almindelige Arbejdsstilling er da denne: Hovedet
foroverbøjet, Skuldrene fremdragne, Ryggen rund, Brystet derfor for-
snævret, Arme, Fingre, Knæ krumme. Det er saaledes i bøjede Stil-
linger, at det meste Arbejde udføres, og det kræver Bøjebevægelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
