- Project Runeberg -  Vort Hjem / 1:3 Opdragelsen /
102

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Legemlig Opdragelse. Af Gymnastiklærer K. A. Knudsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bestaar af Løb. At løre Kroppen afsted saa hurtigt, som det sker i
Løb, er et stort Arbejde. Selv om man ikke ligefrem kunde maale
dette Arbejde ligesom andre Arbejder, kunde man slutte sig dertil af,
at de Muskler, som ere virksomme, nemlig Benene, ere langt de
største paa hele Kroppen. Naar de tages saa stærkt i Brug som ved
Løb, frembringes der en Mængde Kulsyre, som Blodet — ved Hjer-
tets Slag faar travlt med at føre til Lungerne, og som disse atter
laa travlt med at fjerne. Altsaa sætter Løbet Hjertet og Lungerne i
kraftig Virksomhed. Men det er netop Maaden at styrke disse de
vigtigste Organer paa. Det er ikke blot Kulsyren, der udskilles ved
deres Arbejde; det er ogsaa Ilt, der optages. Og »Ilten er et Nærings-
middel i Luftform, uundværligere for os end Føde; den er tillige et
Pirringsmiddel for al Livsvirksomhed«. Derfor er det ikke blot Bene-
nes Muskler, der styrkes ved Løb, men hele Legemet, der gavnes af
den iltrige Blodstrøm, som ved Friluftslegens Løb kraftigt sendes
rundt til alle Dele. Ikke blot for Legemets Blegsot, men ogsaa for
den aandelige Blegsot, som det paastaas, at vor Tids Ungdom lider
af, er derfor Leg et af de. bedste Midler. Leg burde være Kærnen af
Ungdommens Fornøjelser og Adspredelser, ikke mindst naar begge
Køn samles til Fest. Den bør indsuges med Modermælken og blive
en Vane, som sent lægges bort. Forældre burde kræve, at der ved
deres Barns Skole ikke blot findes en stor, lys, luftig og indbydende
Gymnastiksal, ren og blæst trods nogen Stadsstue, men ogsaa en stor,
solbeskinnet Legeplads. Er Jorden dyr, saa er dog Ungdommens
Sundhed og Liv end dyrere.
Den Fare, der truer Gymnastikken, at fortabe sig i Kunststykker
og Kraftprøver for nogle faa, truer ogsaa Legen, særlig de større
Børns og voksnes Leg, Idrætten. Ogsaa den kan gøres til, ja er ret
ofte bleven gjort til kun at være en Stræben efter at overgaa andre,
efter at sætte Rekord, vinde Medaljer og Præmier, og efter at skaffe
sig Berømmelse hos skuelystne Tilskuere og Omtale i Aviserne. De
Sportsmænd, der med Opbydelsen af den yderste Anstrengelse og
med udtømte Kræfter naa Maalet i en Væddekamp, ere næppe Fore-
gangsmænd i den Forstand, at de give andre Lyst til selv at tage
fat, ja maaske de faa, som have Haab om at kunne gøre det lige saa
godt eller bedre, men ikke det store Flertal, der føler sin Uformuen-
hed; og endnu mindre vinde de dem forSporten, som have Ansvaret
for Ungdommens Opdragelse, Forældre og Lærere. Uheldigvis bliver
det denne Form af Idræt, som Pressen lettest kommer til at give sin
mægtige Bistand. Det er nemlig interessant at læse om enestaaende
Udslag af legemlig Kraft og Udholdenhed, men ikke onr at Ungdom-
men i Almindelighed øver deres Legemer, lige saa lidt som om at
den lærer Matematik eller Sprog. Pressen kan derved let bidrage til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 00:01:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/1-3/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free