Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skolesløjd. Af Aksel Mikkelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOLESLØ.ID.
a f AKSEL MIKKELSEN.
O rd et Sløjd er af nordisk Rod, det tilsvarende islandske Tillægs-
ord »sloeger« betyder nok egentlig at slaa, at ramme et udpeget Maal,
Sømmet lige paa Hovedet. I Danmark og Norge er det næsten gaaet
af Brug, i Sverig derimod har det holdt sig helt ned til vore Dage.
Der fik det en meget udstrakt Betydning, næsten al Tilvirkning med
Haanden, Skrivning, Tegning, Kunst- og Haandværksarbejde samt alt,
hvad vi kalde Husflid, benævnes der som Sløjd. Udtrykkene Kunst-
sløjd, Haandværkssløjd, Landbosløjd, Hjemsløjd — paa dansk Hus-
flid _ ere ret almindelige, hertil kommer i den nyere Tid Skole- og
pædagogisk Sløjd i Modsætning til økonomisk Sløjd, som er bleven
en Fællesbetegnelse for de andre Arter.
For 14—15 Aar siden, da Ordet Sløjd paa ny indførtes lier i Lan-
det, var det som Betegnelse for et udviklende og opdragende Haand-
arbejde. Dengang valgtes Ordet, fordi man haabede derved at faa
sat Skel mellem denne nye Sag og alle andre, især Husfliden, hvor-
med den let forveksledes.
Skole- eller pædagogisk Sløjd skiller sig fra andet Haandarbejde
derved, at den søger sin væsentligste Berettigelse ved sine pædagogiske
Muligheder, medens de andre Haandarbejder have et produktivt For-
maal. Hint udføres for at give Slægten en Udvikling paa forskellige
Omraader, dette for at tjene Penge, fordrive Tiden eller for at tilvirke
et eller andet til eget Brug.
Haandarbejdets Betydning som Opdragelsesmiddel er kendt fra
Platons Dage, og Gang efter Gang har man med stigende Kraft for-
søgt at udnytte dets pædagogiske Muligheder, uden at det er lykke-
des at skaffe det Borgerret i Skolen. Filantroperne i Slutningen af
forrige Aarliundrede vare dog ikke langt Ira at faa det ind paa Sko-
lens Program, men dette Aarhundredes pædagogiske Vinter kvalte
Forsøget. Den Bølge, som i den nyere Tid har frembaaret den pæda-
gogiske Skolesløjd, kom fra Finland; Uno Cygnæus var dens Ophavs-
mand. Sytten Aar efter at den var indført paa de finske Seminarier
(1875) optog Rektor Palmgren i Stockholm den i sin nyoprettede Fæl-
lesskole. Seks Aar efter (1881) var den naaet til Sverigs Vestkyst, da
omdannedes et Husflidsseminarium »Naiis« i Nærheden al Gøteborg
til en pædagogisk Sløjdlærerskole, under Ledelse af den hidtilværende
Forstander, cand. phil. Otto Salomon. Herfra udfoldede man et stort
og energisk teoretisk Arbejde for at skaffe Sagen Anerkendelse i Skole-
kredse over hele den civiliserede Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
