Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skolesløjd. Af Aksel Mikkelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med en rivende Fart har Skolesløjden udbredt sig i den sidste
Snes Aar; overalt er den nu paa Dagsordenen, og allerede nu er den
indført ved Lov i flere Lande. 1882 begyndte man at rejse Sløjd-
bevægelsen her i Landet ved smaa praktiske Forsøg i det nordlige
Jylland. 1885 var Sagen naaet saa vidt, at en Skole i Hovedstaden
(Slomanns) indførte Sløjd som obligatorisk Fag; i Løbet af Aaret
traadte flere til, blandt andre den lærde Skole i Frederiksborg, i hvis
energiske Rektor, C. Berg, Sløjden havde en varm Talsmand.
Samme Aar nedsattes der en Komite i København for at under-
søge Sagen og danne sig et Skøn over, hvorvidt Sløjden kunde anbe-
fales til Indførelse i vore Skoler. Komiteen enedes om at anbefale
Sagen og om at søge at faa en Forening dannet til dens Fremme.
»Dansk Sløjdforening«, som straks efter oprettedes, har siden da vir-
ket med utrættelig Iver for Sløjdens Indførelse i Skolen. Samme Aar
(1886) oprettedes Dansk Sløjdlærerskole i København med det særlige
Formaal at uddanne Lærere til at undervise i Sløjd. Aar efter Aar
er Sløjden siden da skredet fremad og har stadig vundet mere og
mere Fodfæste som Skolefag.
Ethvert Haandarbejde indeholder opdragende Momenter, men de
kunne være til Stede i en saa ringe Mængde og i en saa lidet ud-
præget Form, at det næsten ikke lønner sig at dyrke dem. Træ-
skæring f. Eks., som den kan øves af Børn og ikke Kunstnere, er
fattig paa sjælsudviklende Muligheder, Arbejdsformer og Haandgreb,
stiller størst Krav til Synet, giver rig Anledning til slette Arbejdsstil-
linger, medfører ikke nogen videre Bevægelse og vil derfor, trods sit
lille Plus dog, særlig ved sin Ensidighed i det store og hele, blive et
stort Minus i Børneopdragelsens Tjeneste. Paa samme Maade for-
holder det sig med en Række andre Fag, Børstenbinding, Kurve-
magerarbejde m. fl.
Skolesløjdens Venner ere foreløbig henviste til at benytte et enkelt
Fag, og hvor uenige Hovedmændene end kunne være om alt andet,
saa ere de dog enige om Nødvendigheden af en stærk Begrænsning
og om, at groft Træarbejde er det, der paa nærværende Tidspunkt
frembyder de fleste Muligheder som opdragende Skolearbejde.
Det saakaldte hvide Snedkerarbejde — det, som er bestemt til at
males — har derfor afgivet de fleste praktiske Elementer til Sløjden,
men da det var formet med økonomiske Formaal for Øje, og Op-
gaven her var en pædagogisk, kunde de skolemæssige Krav ikke fyl-
destgøres ved en direkte Overførelse.
Da Sløjdbevægelsen naaede Danmark, var Faget kun i ringe Ud-
»
strækning bearbejdet og tilrettelagt for Skolen; i det væsentligste var
Forbilledet endnu Haandværkerens, derfor var der nyt Land i Over-
flod for os danske at opdyrke, og vi forsøgte at løse denne Opgave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
