Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danske Skolebørns Kost. Af Rigmor Bendix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tider bestaa heraf, og kun til det ene gives »Paalæg«. — Paalæg er
en af den gode danske Husmoders sindrige Opfindelser. Der spares
paa Kød, Ost og Pølse ved at skære det ud i tyndest mulige Skiver,
i Stedet for som i Frankrig og England at anrette Kødet paa Taller-
kenen — selv Osten skæres der ud i store Stykker.
Det er næppe nødvendigt at sige, at naar der i denne Artikel
ankes mod den ensidige Brug af Smørrebrød, da menes stadig her-
med det almindeligste: tykt Brød med sparsomt Smør og tyndt eller
intet Paalæg. Hvis derimod Paalægget er tykt og Smør eller Fedt
rigeligt, er dette naturligvis en fuldt saa god og en mere velsmagende
Kost end Kød med Brød til, uden Smør.
Men nu den almindelige Skolemad. Denne halvtørre Mad i et
halvfedtet Papir er ikke særlig egnet til at vække Madlysten, især da
den nydes under lidet hyggelige Forhold. Børnene spise derfor ofte
forbavsende lidt i Skolen i Sammenligning med, hvad de kunne sætte
til Livs i Hjemmet. Se blot en Søndagfrokost, hvor de hugge i sig —
og man vil forstaa, hvad de savne. Sker det, at Skolemaden en Dag
bliver glemt — og det sker! — saa kunne de højst faa et Stykke
Wienerbrød til Erstatning.
Det er ikke sjældent, at større Drenge endog undlade at tage
Skolemaden med, fordi de linde det under deres Værdighed. Disse
leve altsaa til Kl. 4—5 udelukkende paa Brød.
Denne ensidige Ernæring bliver endnu uheldigere, fordi den største
Del af Brødet er Rugbrød — hvad de andre Lande ikke kende. Thi
dette indeholder som bekendt mere ufordøjeligt Stof end Hvede- og
Sigtebrød og giver derfor Maven et uforholdsvis stort Arbejde at
udføre; ligeledes indeholder det megen Syre — hvorfor den før saa
meget brugte Øllebrød var en uheldig Morgenspise. — De vestjydske
Læger klage over de højst skadelige Følger af, at Brødet hjemme-
bages meget surt for at kunne holde sig en Maaned, til næste Bag-
ning. — Om det er sandt, hvad der er blevet sagt, at Rugbrødet er
en af Grundene til, at den bedrøvelige Mavekatarr er saa almindelig
i Danmark, ved jeg ikke; selvfølgelig forværrer det den, der allerede
er til Stede. Sikkert er det i hvert Fald, at en Læges første Ordre i
Sygdomstilfælde altid er den: Spis ikke Rugbrød!
Middagsmaaltidet skal give den kraftige Ernæring til hele Dagen.
Det bestaar i Regelen af to Retter. Den første er i Danmark næsten
altid sød — Udlændinges Skræk og Forbavselse, naar de komme
hertil. Og hvorfor er den sød? Fordi man efter det søde spiser
mindre Kød og især mindre, end hvis man begynder Maaltidet med
Kød. »Spare paa Kødet« — det er stadig den gode Husmoders Be-
stræbelse; derfor spiser man ogsaa rigeligt Brød og Kartofler dertil —
det anses for uopdragent at lade være. For Børnenes Vedkommende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
