Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danske Skolebørns Kost. Af Rigmor Bendix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Her beregnes en Portion Suppe med Kød og Grønsager til 11—15
Øre, en Portion Mælkemad til 3—4 Øre.
. Fremfor alt gælder det at forstaa, at den daarligste Økonomi sik-
kert er den at være svagelig — og ikke mindst for den fattige. For-
staa, at Svækkelse, Kirtelsyge, Blegsot, Mavesaar og Mavekatarr, for
hvilke man søger Doktor og køber Medicin og ligger ledig — at disse
Sygdomme til syvende og sidst ere langt dyrere end den Kost, der
maaske kunde forhindre dem. I hvert Tilfælde: for de bedre stillede
Klassers Vedkommende er Argumentet »ikke Raad« af underordnet
Betydning i det Øjeblik, man føler sig overbevist om Sagens Vigtig-
hed. »Raad« er nemlig et elastisk Begreb; man har først Raad til
det, som synes en det vigtigste. Disse Klasser have jo Raad til dyre
Skoler, pæne Klæder, Landliv, Fornøjelser; altsammen fortræffeligt —
kun at den ufravigelige Betingelse for at kunne nyde alle disse Goder
er et sundt Legeme.
Der er ingen Tvivl om, at Spørgsmaalet om Børns kraftigere
Ernæring staar paa Dagsordenen, og at en Del af de her opstillede
Fordringer ere fyldestgjorte allerede nu i adskillige Hjem. Det er
saaledes ikke sjældent, at det hidtidige Morgenmaaltid er blevet afløst
af den nærende Havregrød. Kogt i Mælk og anrettet med Mælk er
dette allerede et stort Fremskridt fremfor The og bart Smørrebrød.
Alligevel burde, hvor Skoletiden ikke er delt, hertil føjes Æg, Skinke
eller Kød, ligesom i England.
Men endnu tydeligere spores Interesse for Sagen af det Opsving,
som »Friskolebørnenes Bespisning« har taget i de fleste Lande. I
England, Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Svejts, Norge, Sverige,
Danmark gives allerede varm Middagsmad i en Mængde Skoler.
I Paris, hvor Kommunen væsentlig dækker Udgifterne, uddeles
Spisebilletter mod Betaling til de velstaaende, gratis til de fattige.
Kun Skolebstyreren og Barnets Forældre vide, hvem der faar dem
uden Vederlag.
Og saaledes vil Skolebespisningen fra at have været en Almisse
slide over til at blive en Institution, som er knvttet til Skolen. Med
Kommuneskolernes Eksempel for Øje ville de højere Skoler sikkert
følge efter. Dette er i Virkeligheden ogsaa den eneste grundige Løs-
ning af Spørgsmaalet.
Men indtil dette sker, bliver det Mødrenes Sag at bøde paa de
nuværende Mangler. Giv Børnene et kraftigt Maaltid, før de gaa til
Skole; giv dem tyndt Brød med tykt Paalæg med; og giv dem noget
nærende straks, naar de komme hjem.
Da vil der allerede være indtraadt en stor Forbedring i danske
Skolebørns Levevis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>