Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danske Skolebørns Kost. Af Rigmor Bendix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og Søvnen, som ved at spare paa Organismen til en vis Grad
kunde bøde paa Ernæringens Utilstrækkelighed, afknappes alt for
ofte; de lleste. Børn sove for lidt. Et 14—15 Aars Barn burde aldrig
have mindre end 9 Timers Søvn; burde sove, virkelig sove, fra 10
til 7. Der vil sikkert komme den Tid, hvor man synes, at det var
Vanvid at lade Børnene arbejde saa stor en Del af Dagen — tilmed
paa Smørrebrødskost —, og hvor man i hvert Fald for deres Vedkom-
mende vil finde det rimeligt at indføre den 8 Timers Arbejdsdag.
Man hører ofte den Indvending: Børnene ville intet spise om
Morgenen. Dette er for en stor Del en Vanesag. Børnenes Lyst eller
Ulyst kan heller ikke være det ene bestemmende; thi de mangle tit
i en mærkelig Grad Bevidstheden om Sult, ligesom om Kulde; de
ville helst intet Overtøj have paa, selv om Tænderne klapre i Mun-
den paa dem. Men for øvrigt er det jo ikke saa underligt, at Børnene
ikke have Lyst til Morgenmaaltidet, forjaget og uhyggeligt, som det
i den tidlige Morgentime for det meste bydes dem.
Sikkert er det, at for en Mængde Mennesker, særlig de nervøse,
har rigelig Ernæring tidlig paa Dagen otte en helt fornyende Virk-
ning. Lægerne paabyde derfor ogsaa jævnlig et saadant Morgen-
maaltid; men det uheldige er, at de gerne først gøre det, naar de
skulle modarbejde en Svækkelsestilstand, i Stedet for at anbefale det
som Forebyggelsesmiddel.
Mange Eksempler paa de heldige Følger at et saadant Baad kunne
Lægerne nævne. — Jeg vil her anføre et Par talende Tilfælde.
En Lærerinde led i mange Aar af stærke nervøse Rygsmerter, der
hindrede hende i at passe sin Skolegerning. Da hun bestemte sig til
spise et Stykke Bøfsteg hver Morgen, forsvandt Smerterne.
En Fuldmægtig maatte jævnlig blive hjemme fra Ministeriet paa
Grund af en Hovedpine, der dagevis holdt ham i Sengen. Da lian
begyndte at spise Æg, Skinke, Bøf om Morgenen, kom han sig.
En bekendt Højskoleforstander skrev spøgende i et Brev: »Tak
for dit Raad. Du husker, at jeg led stærkt af Uoplagthed og Svim-
melhed, naar jeg havde talt en Timestid om Morgenen. Men nu hai
jeg begyndt med at spise straks, og naar jeg har sat min Havregrød
til Livs, saa bliver Aanden over mig indtil Frokost«.
Der er en Indvending, som ofte vil blive gjort mod det her skie\ne.
»Vi have ikke Raad til denne Forbedring«. Denne Indvending vilde
ikke være uimodsigelig, selv om den kom tra et fattigt Hjem. For
Kaffe med Smørrebrød eller Wienerbrød er i Virkeligheden ikke bil-
ligere end Grød, kogt i skummet Mælk. Og tor den, som forstaar at
tillave Maden, behøver det heller ikke at skorte paa Alveksling. For-
skellige Slags Smaakød, Hestekød, Sild, Klipfisk, Flæsk, vilde ikke
volde forøget Udgift — som man ser ved Friskolebørns Bespisning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
