- Project Runeberg -  Vort Hjem / 1:4 Det aandelige Liv i Hjemmet /
3

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Læsning. Af Georg Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


illustration placeholder

OM LÆSNING.


af GEORG BRANDES.

Ret jævnligt ser man i udenlandske Blade det Spørgsmaal
opkastet til Besvarelse: hvilke vel de hundrede bedste Bøger er, som
den burde anskaffe sig, der vilde danne sig en udmærket Bogsamling?
Og Svarene indløber: Bibelen og Robinson, Homer og Horats, Dante
og Shakespeare, Holberg og Oehlenschläger, Goethe og Mickiewitz,
Racine og Pascal, Arany og Petøfi, Cervantes og Calderon, Bjørnson
og Ibsen, Tegnér og Runeberg, forskellige alt etter det Land, hvori
Spørgsmaalet opkastes, og alt efter de Personer, der giver Svaret.

Men fælles baade for de spørgende og svarende er den Barnlighed
at tro, der gives hundrede Bøger, som for alle og enhver vilde være
de bedste.

Og dog viser den simpleste Verdenserfaring, at del ikke forholder
sig saaledes, at det maaske udmærkede Arbejde, der paavirker den
ene dybt, lader den anden fuldstændigt kold, og at det Værk, som
paavirker En stærkt i Ungdommen, slet intet Værd har for En i den
modnere Alder. Der gives næsten intet, som det til enhver Tid er
godt for alle at læse.

Det mærkes kun af den Grund ikke synderligt, fordi der i vore
Dage kun er yderst faa, som overhovedet kan læse, gider læse og
faar noget Udbytte af deres Læsning. Det at læse er næsten en
uddøende Færdighed fra den Tid af at regne, da alle kan det.

Af 100, der kan læse, læser de 90 overhovedet ikke andet end
Aviser, en Læsning, der ingen Anstrengelse kræver og under hvilken
de Artikler, der fordrer Hovedbrud, springes over. De, der læser andet
og mere end Aviser, læser i Regelen saaledes, at de lige saa godt kunde
lade være. Enhver husker at have hørt den Ytring mangfoldige Gange:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 24 15:22:48 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/1-4/0003.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free