Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Læsning. Af Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det nytter ikke at tale med mig om den eller den Bog, jeg har vist
nok læst den — tror jeg — for nogle Aar siden, men jeg har den
ulykkelige Egenskab, at jeg glemmer alt, hvad jeg læser.
De fleste læser uden synderlig Opmærksomhed, vælger sig maaske
ogsaa Læsning, der ingen synderlig Opmærksomhed fortjener. En
Kendsgerning er det, at de glemmer det læste. Mangen en er
overhovedet ikke vant til, fuldt at forstaa. Naar f. Eks. unge Mennesker
læser Bøger i fremmede Sprog, slaar de tit ikke de Ord op i Ordbogen,
som de ikke forstaar; de slutter sig til dem af Meningen — som de
siger — ɔ: de forstaar det halve, og det er dem nok. De er ikke
vante til nogensinde at forstaa mere. Derfor bør bl. a. ingen
Forfatter tage sig de Misforstaaelser eller Trykfejl nær, der forvansker hans
Skrifter, naar de udkommer i fremmede Sprog: ingen mærker dem.
Ved Frembringelser, der efter deres Natur ikke skal begribes
med Forstanden, som f. Eks. lyriske Poesier, giver Læserne i Regelen
forud Afkald paa, nøjagtigt at forstaa hvad Forfatteren mener. En
af mine bekendte gjorde en Dag det Forsøg, i en Kreds af Damer at
oplæse Goetlies Guden og Bajaderen saaledes, at han begyndte hvert
Vers med den sidste Linie og læste opefter. Rimene faldt Slag i Slag;
Versenes hele Melodi var bevaret — og alle fandt det henrivende:
Sie neigt sich und biegt sich und reicht ihm den Strauss,
Sie weiss sich so lieblich im Kreise zu tragen,
Sie rührt sich, die Zimbeln zum Tanze zu schlagen,
Und dies ist der Liebe Haus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
