Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Læsning. Af Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den Dannelsestørst, der for hundrede Aar siden udmærkede den
velhavende Borgerstand, men som saa hurtigt blev slukt.
Hvorfor skal man læse?
er altsaa det Spørgsmaal, der først fordrer Svar.
Jeg overvurderer ikke den Kundskab, der kan indvindes gennem
Læsning. I mange Tilfælde er den nødvendigvis kun et Surrogat for
umiddelbar Kundskab til Livet og Verden. Det er nyttigere at
foretage omfattende Rejser end at læse udførlige og omfangsrige
Rejsebeskrivelser. Man lærer Menneskene bedre at kende ved at iagttage
dem i Virkeligbeden end ved at granske dem i Bøger. Jeg gaar endnu
videre: Billedhuggerarbejder, Malerier, Tegninger er, naar de stammer
fra de største Kunstnere, lærerigere end de allerfleste Bøger.
Michelangelo, Tizian, Velasquez, Rembrandt har givet mig dyberegaaende
Undervisning om Menneskeheden end hele Bogsamlinger.
Bøger er i Regelen at betragte som Teori. Som Lægen ikke kan
læse sig sin Videnskab til, men maa studere de syge, saaledes kan
Bøgerne overhovedet ikke lære os noget, hvis vi ikke samtidig lærer
af Livet. Har vi ikke selvstændig Menneskekundskab, kan vi ikke
engang nyde en Roman. Vi er da ude af Stand til at bedømme, om
den giver et sandt eller falsk Billede af Forholdene, som de er.
At dette forholder sig saadan, det erfarer man af de mange dumt
afvisende Ytringer, man mellem Aar og Dag kan faa at høre om
gode Bøger. »Paa den Maade føler eller handler intet Menneske« —
saaledes dømmer raskvæk en eller anden, der overhovedet kun har
kendt en ganske snæver Kreds af Mennesker og som aldrig har
forstaaet noget af det, der foregik i Menneskene omkring ham. Folk
kalder en Bog daarlig og uvirkelig, fordi den falder uden for den
Virkelighed, de kender til. Deres Virkelighed er imidlertid mod
Virkeligheden, hvad et Gaasekær er imod Verdenshavet.
Vi skal da ikke tro, at vi kan naa til nogen Visdom gennem at
sluge Bøger. Der skal mange Forudsætninger til, blot for at forstaa
og tilegne sig den Brøkdel af Visdom, der kan ligge i en god Bog,
Livsforudsætninger.
Men paa den anden Side tør det ogsaa hævdes, at Bøger har
deres Fortrin i Sammenligning med Mennesker:
De sætter Tanker i Bevægelse, hvad Menneskene sjældent gør.
De tier, naar man ikke spørger dem ; Menneskene er sjældent saa
diskrete. Hvor ofte faar man ikke Besøg af paatrængende, besværlige
Personer! I mit Arbejdsværelse har jeg en 7—8000 Bøger staaende,
der aldrig er mig til Besvær, ofte til Glæde.
De er endelig sjældent saa tomme som Menneskene, om hvem
undertiden gælder Goethes Ord: »Var det Bøger, saa vilde jeg ikke læse dem«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
