- Project Runeberg -  Vort Hjem / 1:4 Det aandelige Liv i Hjemmet /
7

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Læsning. Af Georg Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hvis man vil tilstede mig en grumme hverdags Bemærkning, saa
bør vi altsaa læse for til vore egne Erfaringer at føje andre, større,
indsigtsfuldere Menneskers Erfaringer. Vi bør læse, fordi i
Videnskaben Aarhundreders Arbejde og Forskning bydes os i fortættet
Skikkelse og i afklaret Form, og fordi vi i de skrevne Kunstværker
møder en ejendommelig Skønhed og en skønhedselskende
Personlighed, som vi kun ad denne Vej kan lære at kende. Læsningen kan
give os skarpere Sans og stærkere Modtagelighed for det værdifulde.

Og selv om Læsningen kun bringer os en uskyldig Underholdning,
saa er selv dette af Værd under Dagliglivets Kedsomhed og ensformige
Anstrengelse. Ren Morskabslæsning er ingenlunde at foragte — naar
den blot morer.

Mangen en vil vel tilføje: Vi skal læse for at blive bedre
Mennesker, og han fremhæver derfor de formanende Bøger paa den øvrige
Literaturs Bekostning; han kræver, at Literaturen skal være og virke
moralsk ɔ: moraliserende. Jeg vil slet ikke nægte, at man kan
forbedres ved Læsning; men det afhænger mest af, hvorledes man læser,
og til dette Spørgsmaal er vi ikke naaede endnu. I Regelen kan man
imidlertid sige, at intet i Verden forbedrer mindre end moraliserende
Bøger og Taler; intet virker kedsommeligere, ganske bortset fra, at
intet er mere ukunstnerisk. Som man ikke kan opdrage ved
bestandig at skænde, saadan kan man ikke opdrage ved evindelig at præke.
Moraliserende ɔ: gavnligt imponerende virker en Gang imellem
Eksemplet. Men alene det. Og den moraliserende Bog er intet Eksempel.
Alle Mennesker kender fra Barnsben af de Forskrifter, som lærer, at
man ikke skal handle egennyttigt og ikke tænke lavt, ikke skal lyve,
ikke bedrage, ikke skade, ikke slaa ihjel. Vi kender dem saa godt, at
de intet Indtryk gør paa os, selv naar vi ser dem illustrerede i en
Digtning. Vi tør da slet ikke kræve af Forfatteren, at han skal arbejde
paa vor Forbedring; det er at paalægge ham for tung en Byrde. Hvad
vi kan kræve af ham, er kun, at han skriver samvittighedsfuldt og
har Evne til at lære os noget.

Og vi kan undgaa de Bøger, som vi afgjort bliver ringere ved at
fordybe os i.

Men dette fører til vort andet Spørgsmaal:

        Hvad skal man læse?

Hvad læser vi? Aviser. Ingen vil nægte, at Avislæsning i vore
Dage er blevet os alle en Nødvendighed, tit ogsaa en Fornøjelse, at
de hurtigt og (undertiden) samvittighedsfuldt meddeler Kundskab,
rigtignok en saare spredt. De lærer os Dag ud, Dag ind alle Slags
interessante Ting og viser Vej til megen anden Læsning. Vi kan ikke
undvære, saa snart vi kommer af Fjerene, da straks at snurres rundt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 24 15:22:48 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/1-4/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free