Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Læsning. Af Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alt dette stikkes i protestantiske Lande Hvermand i Hænde som
Opbyggelsesbog — og mangfoldige har Aarhundreder igennem
fundet virkelig Opbyggelse ikke blot i smukke og ejendommelige Sagn,
men endog i de mindst opbyggelige Ting som f. Eks. Fremstillingen
af, hvor ganske Kong David, skønt han var en Blodhund og
Fædrelandsforræder, var Gudherrens Mand. Menigmand indbilder sig, at
han er Forfatter til Salmer, hvori han ikke har Lod eller Del, og
som Læseren ikke fatter Halvdelen af.
Der er Vidnesbyrd nok om, hvorledes denne Læsning forvirrer
Sindene.
Men kan saaledes end ikke denne den anerkendt bedste Bog kaldes
god for alle, hvor meget mindre da Klassikerne! I de fleste velhavende
Huse bar man de saakaldte klassiske Værker samlede i Bogskabet.
Men de staar der rigtignok mest til Stads, læses sjældent eller aldrig
og fornøjer kun lidet, naar de tages frem, fordi det rent ud er et Træf,
om de begribes. Klassikerne har skrevet for en tidligere Slægt og
indeholder derfor i Regelen noget, der er det opvoksende Slægtled
fremmed. Dette gør maaske bedst i at begynde med de Bøger,
deler skrevne for de nulevende. Dem forstaar Ungdommen helt, og
gennem dem gaar Vejen til Fortidens store Skribenter. Klassikerne
staar ikke sjældent i Reolerne nærmest som Vidnesbyrd om Ejerens
Upersonligbed. Han har i Regelen ikke haft nogen personlig
Forkærlighed for dem, ikke følt sig stærkt draget til nogen Side, og ejer
derfor hvad man i hans By, hans Stand, hans Kreds plejer at have.
Vistnok vil det oftest være gode Bøger, han saaledes har. Men det
er kun i ringe Grad hans Ære; det er ikke ham, der har valgt dem.
Det er da ogsaa mest Fortidens gode Bøger, sjældent Samtidens.
Gennemsnitsmenneskene er i Regelen fjendtligt sindede mod nye
Tanker og nye Former. Genierne har i levende Live hvis de
ikke bliver meget gamle — altid Flertallet imod sig. Det er ikke i
ringeste Maade at undres over, at de lever og dør uerkendte; det
forbausende er, at de undertiden anerkendes. Dette beror dels paa den
underligt tvingende Magt, hvormed det ypperlige virker. Det gode
har i Massen af det middelmaadige en ætsende Kraft; det æder sig
igennem. Mest beror det dog paa, at nogle ganske faa Kendere,
Kunstdommere — saa længe og saa højt udraaber de gode Bøgers
Værd, at de først skræmmer Spidsborgerligheden, der frygter for at
kaldes dum, hvis den længere haaner, saa virker formelig
hypnotiserende paa Mængden, saa den tror at finde det gode godt og derved
vænner sig til det og til sidst virkelig finder det godt.
Det er naturligvis rigtigt, at man tilstræber et fælles, solid
Dannelsesgrundlag, at man giver et Barn Eventyr, Robinson, Odysseen i
Hænde, lader en Dreng eller Pige læse Walter Scott, lader en Yngling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
