Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Læsning. Af Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stifte Bekendtskab med Falstaff og Don Quijote, unge Mennesker af
begge Køn lære at kende, hvad der er dem tilgængeligst af
Shakespeare og Goethe. Det vilde fremdeles være unaturligt, at lade en
dansk Dreng eller Pige vokse op uden noget Kendskab til deres
Fædrelands ypperste Skribenter. Den, der ikke kender Jeppe paa
Bjerget og Erasmus Montanus, staar udenfor Kultursammenhængen
mellem hans Landsmænd.
Men det er et Tegn paa Upersonlighed, at saa faa Mennesker har
Yndlingsforfattere eller Yndlingsbøger, der ligger en Smule borte fra
den slagne Landevej. — Det sker dog undertiden. Man læser f. Eks.
nutildags ikke mere den engelske Historiker Gibbon. Jeg kender ikke
desmindre en tysk Maler og Digter, der atter og atter med Nydelse
har læst hans Værk om Romerrigets Forfald. Gibbons vide Blik,
store Aandsfrihed og ualmindelige Fremstillingsevne giver hans
Arbejde blivende Værd, og hin Læser af ham har i ham fundet den
Mester i Historieskrivningen, der lærer ham mest, i hans Værk den
Ret, der passer for hans Gane.
I Danmark har Maleren Kristian Zahrtmann læst Leonora
Christinas Jammersminde med en saadan Inderlighed, atter og atter mange
Aar igennem, at Bogen er bleven levende i ham og har affødt en
lang Række betydelige og originale Malerier. Som han har læst denne
Bog, saaledes bør vi læse det udmærkede. Der er desværre saa lidt
kraftig Oprindelighed og Særhed iblandt os.
Men, vil man spørge, hvorledes finder jeg de gode Bøger, der
netop kunde tiltale mig? Det er naturligvis altid en vanskelig Sag.
Man kan ikke angive noget sikkert Middel dertil, saa lidt som til at
træffe de Mennesker, som det vilde glæde og gavne En at kende. Men
man kan advare mod de Midler, der ikke fører til Maalet eller som
gaar helt udenom.
Der er Mennesker, som mener, de behøver ikke selv at læse Bøgerne;
de kan faa at vide, hvad der staar i dem, uden det. Da Folk helst
vil have en Oversigt over det hele og tror, de faar mest at vide, naar
de tager den Oversigt, der gaber over mest, saa griber de til den Art
Bøger, der begynder med Verdens Skabelse og ender i vore Dage,
saakaldte Verdens-Literaturhistorier.
Man bør vogte sig for den Art Bøger. Ingen enkelt Mand er i
Stand til at skrive dem, og som de er skrevne, har de stor Udsigt
til snarere at fordumme end belære. Forfatteren til en saadan
Verdensliteraturhistorie taler om Bøger i halvhundrede Sprog, af hvilke han
kun kender et Mindretal. Hvis han havde begyndt at læse, da han
laa i sin Moders Liv og aldrig havde gjort andet end at læse, aldrig
levet, aldrig sovet, aldrig spist eller drukket, men kun læst, indtil han
udgav sin Bog, han kunde dog ikke have faaet Tid til at læse mer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
