- Project Runeberg -  Vort Hjem / 1:4 Det aandelige Liv i Hjemmet /
15

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Læsning. Af Georg Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

formaar at angribe saa overlegne Masser, venter han, som et Rovdyr,
der ligger paa Spring, et gunstigt Tilfælde, en eller anden Fejl, som
Fjenden efter hans Overbevisning nok vil komme til at begaa.

Fejlen begaas; Blücher og Schwarzenberg rykker adskilte frem.
Han kaster sig over Blücher, slaar ham fire Dage i Rad, falder saa
over Schwarzenberg, jager ham paa Flugt, afviser Fredstilbud, fordi
de ikke vil indrømme Frankrig dets naturlige Grænser, og iler paany
efter Blücher for at knuse ham helt og genoprette sin Magt.

Da ændres pludselig alt, idet den lille Fæstning Soissons, som
hindrede Blücher og Schwarzenberg i paany at forene deres Hære,
netop i det afgørende Øjeblik overgiver sig.

»Nederlaget var«, siger Thiers, »Blücher saa sikkert, som en Ting
kan være i en Krig. For første Gang i dette Felttog var ikke blot den
strategiske Overlegenhed, men ogsaa Tallets, paa Napoleons Side...
Hvad havde saaledes kunnet kuldkaste Forhold og Skæbner? En svag
Mand, der uden at være hverken Forræder eller fejg eller endog blot
en daarlig Officer, lod sig skræmme af Fjendens Trusler. Saaledes
fuldbyrdedes denne Begivenhed, den usaligste i vor Historie, næst
den, som Aaret efter fandt Sted mellem Wavre og Waterloo.«

Man læse Historien i den bedste moderne Fremstilling af den,
Henri Houssaye’s Værk 1814:

Fæstningen Soissons var altid bleven betragtet som et strategisk
Punkt af Vigtighed. Men før 1814 havde man ikke tænkt paa at
sætte den i Forsvarsstand. Hvem tænkte paa et Indfald i Frankrig!
Dens Værker var forfaldne. Man begyndte da en Udbedring og gav
den til Kommandant General Moreau — ikke i Slægt med den berømte.
Garnisonen var en Haandfuld Folk, 700 Polakker, modige og prøvede
Soldater, fortvivlede, fordi de vidste deres Fædrelands Sag fortabt,
men trods alt Napoleon urokkeligt hengivne; 140 Artillerister af den
gamle Garde og 80 Hestfolk. Pladsen var udrustet med 20 lette Kanoner.

Det var altsaa mellem 900 og 1000 Mand i alt. Uden for
Fæstningen stod 50,000 Mand, Russerne under Winzingenrode, Prøjserne
under Blücher, et Artilleri paa 40 svære Kanoner. Beskydningen
begyndte den 2. Marts Kl. 11 om Formiddagen. Kl. 12 var allerede
Lavetterne skudte fra flere af Fæstningens Kanoner, og en Mængde
af dens Artillerister ukampdygtige. Kl. 3 stormede den russiske
Kolonne. 300 Polakker under deres Oberst Koszynski slog den tilbage.
Denne Dag havde den lille Garnison 23 døde og 120 saarede.

Imidlertid hørte de to allierede Generaler stadigt Kanonade i
Retning af Qurcq og blev urolige. Efter 12 Timers Bombardement var
der endnu ikke skudt Brèche. Der vilde muligvis behøves 12 Timer,
ja maaske 36 Timer endnu, og dem havde de ikke. De var kun en
Dagsmarche foran Napoleon, der fulgte dem i Hælene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 24 15:22:48 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/1-4/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free