Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Læsning. Af Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man indvende ikke imod mig, at det dog er højst uvist, om ikke,
naar Napoleon i 1814 havde slaaet Russere, Prøjsere og Østerrigere,
han alligevel ved et senere Sammenstød af Omstændigheder var gaaet
til Grunde. Det er i ethvert Tilfælde muligt, at han havde holdt sig.
Han var nu en anden, end da han lod sig lede af ærgerrige Drømme
alene. Alt stort i hans Væsen var udviklet da som ingensinde før.
Men man kan gøre mig denne Indrømmelse, fordi Tilfældet
derved bliver tydeligere og større. Vi sætter altsaa det Tilfælde: Holdes
Soissons, saa bliver Europa skaanet for 15 Aars skrækkelig Reaktion.
Europas Fremtid hænger da i denne Traad. Og den klippes over
paa denne Maade, ikke ved Fejghed eller Forræderi, ikke ved den
grove Jammerlighed, overfor hvilken alle bedre Mennesker er paa
deres Post, men ved den loyale, hæderlige Usselhed. I denne Historie
stikker den hæderlige Usselheds Psykologi.
Man føler det komme, Skridt for Skridt. Der er Grunde som
Blaabær for ikke at gøre det Eneste, der bør gøres.
Man er 800 mod 50,000. Som om det var en Grund! Man har
kæmpet tappert en hel Dag igennem mod denne uhyre Overmagt.
Som om det var en Grund! Man kan lige fuldt kun holde sig saare
kort Tid. Som om det var en Grund! Man sætter ved at vise
Fasthed uskyldige Menneskers Velfærd paa Spil. Det vil sige: man frelser
ved at vise sig ussel muligvis, sandsynligvis brave Menneskers Liv.
Man kan ved nu at give efter, muligvis en anden Gang vise sig som
Helt. Som om sligt var Grunde!
Her er Opgaven, som ikke tør svigtes. Her er den højere Befaling,
som ubetinget skal lydes. Her er Kejserens Vilje, den Kejsers, vi alle
skal give, hvad Kejserens er. Her er Rhodus; her skal danses. Her
er det Punkt i Verdensaltet, hvor Afgørelsen ligger.
Og ingen af os kan nogensinde vide, om det Punkt, hvorpaa vi
staar, ikke er et saadant Knudepunkt, hvorfra uendelige Traade gaar
ud til alle Sider. Det ved vi ikke. Det eneste, vi ved, er, at her
gælder det at være Mand, ikke Ærtekælling, Kommandant, ikke
Kapitulant. Ellers udsætter vi os for, at naar vi, under Modstandernes
dybeste Agtelse, har opgivet Ævret og paa den hæderfuldeste Maade
af Verden med Trommer og klingende Spil har kapituleret — saa
høres Kejserens Kanon, voldsomt tordnende, ganske nær, og vi føler,
at vi er forkastede og fortabte og fortjener en Uslings Endeligt.
Naar vi læser saadan, at vi personligt tilegner os det læste, saa føler
vi her det inderste Punkt i Begivenhedernes Gang, i Handlingernes
Oprindelse, Karakterpunktet, Viljespunktet, Lidenskabspunktet, det
Archimediske Punkt, hvorfra Jorden bevæges — Begivenhedernes og
selve Historiens Nerve ligger blottet for vore Øjne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
