Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Læsning. Af Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moreau tog da Underhandleren til Side, og indvilligede i
Kapitulation paa Betingelse af, at Byen ikke blev brandskattet og at
Besætningen kunde drage ud med Vaaben og Bagage. Fjenden gik ind
derpaa. Kommandantens Reglement sagde imidlertid: »Naar Raadet
er hørt, beslutter en Fæstnings Guvernør alene og paa eget Ansvar.
Han skal følge det fasteste og modigste Raad, hvis det ikke er
ubetinget uudførligt«.
Dagen brød frem. Den stadige Kommen og Gaaen af
Parlamentærer, Ildens Ophør, den frygtelige Stilhed, der var som Tavsheden
i det Værelse, hvor en ligger for Døden, begyndte at forurolige
Tropperne. Skulde man strække Gevær efter at have forsvaret sig saa
godt? Mistanken steg. Der gik en Knurren igennem Geledderne, og
Befolkningens Uvilje blandede sig med Soldaternes. Ordene fejg og
Forræder blev mumlede om Moreau.
Klokken var bleven 9 om Morgenen. Pludselig hørtes en rasende
Kanonade i Retning af Qurcq. Alle farer sammen ved Lyden. Saa
følger som en Eksplosion af Haab og Vrede i Skrigene. Det er
Kejserens Kanoner! Det er Kejseren, som kommer! C’est le canon de
l’empereur! — dette Raab, som under hele Krigen var Signalet til at
Modet vendte tilbage i de franske Hjerter og til at Fjenden sloges
med Rædsel. Overfor hans Generaler kunde man haabe at staa sig,
men man skælvede for hans eget Komme.
Fra alle Sider råabte man: Riv Kapitulationen i Stykker, Kejseren
kommer! Man kivedes endnu om, hvor mange Kanoner
Franskmændene maatte tage med, to eller flere. Ordstriden blev hæftig.
Da sagde General Woronzof paa Russisk til Löwenstern. »Lad dem
tage deres hele Artilleri og mit med, blot de rømmer Fæstningen og
gaar!«
Næppe var Dokumentet undertegnet, saa hørte man tydeligt
Kanonaden ganske nær. Moreau blegnede, greb Löwenstern i Armen
og sagde: »De har narret mig. Ilden kommer nærmere. Det er
Blücher, der flygter. Kejseren vilde have kastet Blücher i Aisne-Floden
uden min Kapitulation. Han lader mig skyde. Jeg er fortabt.«
Napoleon benaadede ham; men det er bevist, at havde man ikke
kapituleret da, var der Ordre til at hæve Belejringen Dagen efter.
Det var et Ord i Frankrig dengang, at man bør altid affyre sit
sidste Kanonskud, da det kan være det, som slaar Fjenden ihjel. —
Moreau forsømte at affyre det. Ellers havde Frankrigs Fjender efter
menneskelig Beregning været slagne, og vore Dages Europa maaske
været et andet.
Jeg kender ingen lærerigere, ingen dybsindigere Historie end
Soissons’ Belejring, saaledes fortalt. Jeg kender ingen mere moralsk
Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
