Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tale og Oplæsning. Af kgl. Skuespiller P. Jerndorff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tænkte vi saa ogsaa paa, hvordan vi ta lte og hvordan vi h ø rte
talt dette Modersmaal, hvis Skønhed vi besang?
Hvordan behandlede vi denne højbaarne Jomfru?
Hvordan lod vi hende gaa klædt til Dagligbrug, denne ædle Konge-
brud?
Ak, desværre, kun alt for ofte saadan som Falk siger det om Fru
Straamand:
»som Fruentimret mecl det slunkne Skort,
med skæve Sko, som klasker under Hælene«,
skønt
»hun var den Vingemø, som skulde ført
os ind til Samfundsliv med Skønhedssjælene«.
(H. Ibsen: Kærlighedens Komedie.)
Ja, netop saadan, forpjusket og forjasket, lader vi hende gaa om-
kring imellem os i vor daglige Tale, lader denne højbaarne Jomfru,
som kan have Præget af en ædel Kongebrud, gaa i Laser, saa hun
bliver til Spot for de fremmede, bliver vrænget af og kaldt ha?slig.
Ja, det gør hun. Hør, hvordan Svenskere og Normænd taler om vort
Sprog! Læs de Domme, som Prof. Otto Jespersen har samlet (Dania
VI, S. 77 IT.), og se, hvorledes Flertallet gaar os imod! Og det er vor,
vor Skyld, fordi vi behandler vort Sprog saa slet i vor Tale.
Og hør saa engang paa, hvordan hun ofte tager sig ud, den højbaarne
Jomfru, naår hun bliver ført frem i Oplæsning, i Deklamation, i Fore-
drag! Snarest som en højhæ let Jomfru, for den forlorne Patos’Koturne
faar hun lit ogsaa paa. Læg Mærke til, hvordan man der ovenpaa
den sjuskede Hverdagsdragt, som dog alle Vegne stikker igennem, hæn-
ger en Del tarvelig Søndagspynt, hvordan man snører hende ind i et
dødt Læseforedrags stive Korset, der knager af Grammatik og Analyse,
sladser hende op med et uvirkeligt Bogsprogs Pibestrimler og Falbe-
lader, og fikser hende saa endda ofte yderligere op med en affektert
Udtales uægte Blomster. Og al den Unatur allerede, naar Folk i al
Almindelighed skal læse op af et Brev, en Avis, endsige naår det
er et Digterværk, der tages frem. Og det er vor, vor Skyld, fordi vi
behandler vort Sprog saa slet, o: saa lidt levende og naturligt, naar
vi læser det op.
Derfor skal vi alle arbejde paa, at vort Modersmaal, som vi dog
elsker, hvor daarligt vi saa ogsaa behandler det, kommer mere og
mere til sin Ret baade i Tale og Læsning, som en højbaaren Jomfru
i en ædel Skikkelse, ren og fin, paa engang mild og kraftig, men til-
lige jævn og sund, uden forloren Pynt.
Og det er en Opgave, ikke blot for Skolen, men ogsaa, og i Særdeles-
hed, for Hjemmet, at opelske og værne om Talens Renhed, at holde
den lige fjernt fra Jaskeri og Pynteri, men saa tillige at arbejde paa
Fr ihed, Liv og Na tur, naar Modersmaalet læses op, saa vi i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
