Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tale og Oplæsning. Af kgl. Skuespiller P. Jerndorff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»thi ytred han paa Fransk, som Husets Folk ej
til Jupiter derom sin Mening
dennelunde.«
(Gaffelen.)
trækkende
»Hvor Husligheden er det stærkest ’
det Aand og Følelse paa en Gang
, vækkende.«
* 9
(Danserinden.)
Ellers liar Verset en Bærekraft, som gør, at man ikke behøver
kunstige Midler for at holde det oppe. Naturligvis indeholder det en
Fristelse til at lade M u s ik k e n i Verset, Rytme og Melodi, gøre
sig stærkt gældende. Verset er jo et Laan fra Musikken; den løftede
Stemning, som har søgt Udtryk i Verseformen, kræver løftede Toner;
men Musikken maa ikke faa Overtaget over Tanken, saa det bliver
tom Klang. R y tm e n maa ikke binde Ordene til bestemte Taktslag og
et ensartet Tempo (Skansion). Den skal være der, ligesom et Musik-
stykke skal udføres i Takt; men man skal ikke høre Taktslagene.
Og ligesom man i enkelte Musikstykker (en March, en Hymne f. Eks.)
hører Rytmen stærkere end i andre mere letløbende Sager (Hartmanns
»Sommerfuglen« f. Eks.), saaledes vil Rytmen gøre sig stærkere gæl-
dende i et stærkt løftet lyrisk Digt (»Herre, jeg takker dig, du har
beskyttet mig«, Oehlenschlågers »Dronning Margareta«) end i f. Eks.
»Amors Genistreger«s konverserende Vers. Helt maa den dog aldrig
udslettes, og den maa ikke slaas itu ved Sløjfninger af Tostavelsesord
til Enstavelses. *
Vers em elo dien, som vi sammen med den udbankede Rytme saa
tydelig hører, naar Børn siger Vers, maa holdes såa meget tilbage som
muligt; den gør Verset trivielt og tanketomt. Men ganske svagt for-
nemmes den dog, f. Eks. i fireliniede Vers, hvor man sænker Stem-
men lidt paa 2den Linie, hæver den højere paa 3die end paa 1ste,
for saa at synke dybere paa 4de end paa 2den. Men kun som en
fin melodisk Understrøm maa den mærkes; dybt maa den, saavel
som Rytmen, underordne sig Talens levende Melodi, dens skiftende
Vægtfordeling, skiftende Tonebølger og skiftende Tempo.
Og vel er Verset en løftet. Stil; men det skal ikke udtrykkes ved
rent udvendig løftede Toner (Deklamation i daarlig Forstand), ved
en ydre Patos, der som en Sauce hældes over det, og som er lige
højtidelig for alle Vers; det skal løftes (derfor er det skrevet paa Vers),
men kun af selve den løftede Følelse, og kun saa højt, som den
forskellige Følelse kræver det som sit naturlige Udtryk, idet den blot
fra Versets Musik laaner Vingeslaget, der holder den oppe over Pro-
saens mere jordbundne Fodvandring. Det er den naturlige, den ægte
Patos, som ogsaa passer bedst til vore Digteres sunde, svulstfrie Vers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
