Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tale og Oplæsning. Af kgl. Skuespiller P. Jerndorff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fremstillet. Men naar vi læser, skal vi først modtage en andens Tan-
ker og Følelser, og saa gengive dem som vore egne; for at faa Liv
maa de gaa igennem vor egen Tanke og Følelse. Dér er der allerede
Brug for Fantasien, idet vi sætter os ind i en andens Tanke- og Fø-
lelsesliv. Og er det Fortælling, vi skal læse, maa vi først i Fanta-
sien optage Billedet deraf, saa vi ser det levende for os, før vi kan
give det Liv igen, idet vi bruger de Midler i Sprogets Klange og Tone-
fald, som vi raader over. Vi skal se det, vi læser, ikke berette det
(som Kendsgerninger). Ja, vi skal-ikke blot se; gennem Fantasien
skal vi modtage, ikke alene med Tanke og Følelse, men ogsaa med
alle vidtaabnede, her ligesom in d r e Sanser, med Syn, Hørelse, Lugt,
Smag, Fornemmelse, det, en anden hai tænkt, følt, set, høit o. s. ^.,
og det saa levende, at vi, idet vi læser op, fremkalder alle de samme
Indtryk paa den børende, som vi selv bar modtaget. Hei gøi dei
sig naturligvis en Forskel i Evnen gældende. Ethvert normalt Men-
neske har den m o d t a g e n d e Fantasis Evne, om end i noget forskellig
Grad; men den p r o d u c e r e n d e eller blot r e p r o d u c e r e n d e (netop
Oplæserens) Fantasi er yderst forskelligt tildelt Menneskene. Der maa
ved Oplæsningen enhver yde, hvad han kan; men han skal ogsaa
give saa meget, som han kan, og han skal da erfare, at Fantasien
som alle andre Evner udvikles ved Brugen. Nogen Forskrift kan
her ikke gives. At man i det malende Foredrag benytter de malende
Ords Klange, er jo selvfølgeligt. Men man skal dog her vogte sig
stærkt for Overdrivelse. Det malende kan blive en ret kvalmende
Manér hos Oplæsere. Heri som overhovedet i Oplæsning kræves der
en vis Reservation. Man skal ikke, som i en dramatisk Fremstilling,
leve det, man læser; man skal blot levende a n s k u e l i g g ø r e det,
naturlig og sundt tale og fortælle, ikke agere. Selv diamatisk Op-
læsning maa bruge finere og mere afdæmpede Midlei end den di a-
matiske Fremstilling, ellers virker den frastødende og gør Tilhøreren
flov og uimodtagelig.
Nu til Slutning kun ganske lidt om Oplæsning af Vers. Det er
ogsaa snart sagt. De skal læses etter alle de s a m m e P i i n c i p p e i
som P r o sa e n , med den levende Tales.naturlige Tonefald, og de ei
paa en Maade lettere at læse end Prosaen, fordi den døde Læsemanéi
ikke har faaet Tag i dem. Vi ér virkelig her bleven opdraget til at
tage Hensyn til andet end Analysen og det at give Meningen. Kun
enkelte Steder hører man Oplæsere fristes af Prosaens Læsemanéi,
navnlig hvor to længere Verslinier med samme Rim staai lige eftei
hinanden (hos Wessel, i Oversættelser efter Moliére, i de to sidste
Linier af de bekendte Paludan-Mullerske Vers), saa gaar man op paa
den ene og ned paa den anden:
V O R T H JE M . I. Bd. 3. A fsnit. 0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>