Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børns Morskabslæsning. Af Overlærer A. G. Ø. Hauch - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BØRNS MORSKABSLÆSNING.
A F O V E R L Æ R E R A. G. 0. HAUCH.
I.
»Sig mig, hvilke Bøger du læser, og jeg skal sige dig, hvem du
er«. Tillempet paa denne Maade faar Talemaaden maaske fuldt saa
stor Sandhed som i den sædvanlige Skikkelse: »sig mig, hvem du
omgaas o. s. v.«. Sin Omgangskreds raader man nemlig ikke altid for;
mangfoldige Hensyn tvinger os idelig ind i en Omgang, vi ikke skøtter
om. Hvor ofte har ikke en af vore Slægtninge Venner, som vi ikke
føler os tiltalte af, men desuagtet kommer til at se og til en vis Grad
omgaas. Og endnu værre er det, naar man paa Grund af Embeds-
stilling eller lignende paadrager sig en Omgang, som ikke passer for
en, og som man allerhelst vilde frigøre sig for. Man ser det bedst i
vore Selskaber. Intet er almindeligere end at bede Folk sammen,
ikke fordi de harmonerer og kan have Glæde af at se hinanden,
men fordi man er bleven indbudt af dem og nu »skylder Gengæld«.
Først har jeg kedet mig hos andre Folk, og saa lønner — eller
straffer — jeg dem ved at lade dem kede sig hos mig. Den Slags
Omgang giver ikke megen Oplysning om et Menneskes Karakter.
Med Bøger er det anderledes. Dem kan man da vælge; de Bøger,
man underholder sig med, paatvinges en ikke, man kan læse og lade
være at læse dem efter eget Tykke. Det er dette frie Valg, som ofte
gør ens Læsning til en sikrere Maalestok for Bedømmelsen af Karak-
teren end den Omgang, man har. Naturligvis er der her stor Forskel
paa Mennesker, det trykte Ord har ikke lige stor Betydning for alle.
Grundtvig, som lagde saa stor Vægt paa det »levende« Ord, det mundt-
lige Ords Virkning, kan have Ret over for mange Mennesker, mulig-
vis de fleste. Men Uret har han, naar han vil gøre det til en Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>