Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børns Morskabslæsning. Af Overlærer A. G. Ø. Hauch - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bogen altsaa blot være til at faa Tiden til at gaa, »fordrive« Tiden
med. Bogen bruges i et ledigt Øjeblik som den yderste Nødhjælp,
ofte med ringe Haab om, at det nu ogsaa virkelig vil lykkes at slaa
Tiden til Gavns ihjel. Sprogets Udtryk er her saa betegnende. Medens
der i Ordet »Tidsfordriv« ikke ligger andet end Lysten at ty til det
første det bedste Middel, som kan drive Kedsomheden paa Døren,
saa peger Ordet »Adspredelse« allerede paa en noget højere Trang.
Den, der søger Tidsfordriv, har været aldeles ørkesløs, men man
adspreder sig for at vende Tankerne bort fra et Arbejde eller Be-
kymringer, som har optaget en alt for længe og alt for stærkt.
Man trænger da til noget, som kan bringe en til at glemme sig selv
og sine Plager en Stund; Buen har været for spændt, nu vil man
slappe Strengen (»unbend tlie mind« kalder Englænderen det). Men
der er i Ordet noget vist uroligt; Tanken ledes hen paa, at man
»spreder sig«, farer fra det ene til det andet uden ret at finde den
Hvile, man søger. Det finder derimod den, der søger Glæde, For-
nøjelse.’ At »fornøje sig« er netop egentlig at f}ddestgøre, tilfreds-
stille sig selv. Noget lignende betegner det ypperlige Ord »at more
sig«, det bedste Ord, noget Sprog har for at udtrykke denne Tanke —
tænk blot paa Tyskerne, der fra Fransk maa laane »sich amiisieren«.
Navnene »Tidsfordriv«, »Adspredelse«, »Fornøjelse« eller »Morskab«
betegner altsaa tre Trin i Maaden at udfylde den Tid, da man ikke
er optaget af egentligt Arbejde, og man benytter Læsning paa alle tre
Maader, enten fordi man i Øjeblikket ikke har noget bedre, eller
fordi man vil forfriske Sindet efter Bekymringer og Arbejde, eller
for at finde Glædens Vederkvægelse. Kun for dem, der søger denne
sidste, faar Læsning selvstændig Betydning, kun for dem kan den
ikke erstattes af noget andet.
Hvad er det nu for en Glæde, Barnet ønsker at opnaa ved sin
Morskabslæsning? G. Brandes siger træffende i sin Omtale af Hol-
bergs Jeppe, at »Brændevinen er hans Andenstedsnærværende, er det
samme som Musik og Poesi er for os«. Ligesom Jeppe ved Brænde-
vinen henflyttes til en Verden, hvor der ingen Nille er, ingen Mester
Erik, ingen Ridefoged, som driver ham til Arbejd som et Bæst, ingen
Degn, som gør ham til Hanrej, saaledes finder Barnet i Morskabs-
bogen en Verden, hvor der ingen Lektier, ingen Forbud, ingen Tvang
er, en skønnere, en interessantere Verden, hvor dets Længsler og Haab
opfyldes, hvor det ler og græder paa een Gang, og videre kan vi
stakkels Mennesker ikke drive det, siger Antonie i Sparekassen, det
har hun læst i en Bog.
At glemme sig selv og alle den virkelige Verdens Bekymringer og
Sorger, kan være en Lykke. Det kan være, er det ikke altid. Den
Verden, vi hentrylles i, maa indeholde noget, som fortjener vor Syrn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
