Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børns Morskabslæsning. Af Overlærer A. G. Ø. Hauch - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tankerne i et sandt Digterværk, har forøget sin Aands Bolig med
et Værelse.
»Anders lesen Knaben den Terenz, anders Hugo Grotius«. Barnet
faar naturligvis ikke alting med, som ligger, i Digterværket, men det
gaar Skridt for Skridt frem paa den Vej, som vil føre til Forstaaelse.
Een Vanskelighed, som det her har at overvinde, er, at det ikke ret
kender Bogsproget. De færreste aner, hvor meget der her er at lære,
hvilken uendelig Mængde af Ord, Fraser og Vendinger, der findes i
Bøgerne, som er uforstaaelige for den, der kun kender Talesproget.
Det Omraade, som Bogsproget spænder over, er mindst ti Gange saa
stort som Talesprogets. Børn, som kommer fra Hjem, hvor Læse-
lysten ikke er vaagnet eller ikke tilfredsstillet, staar derfor i Skolerne
ganske uforstaaende over for den underlige Tale, som føres i de Bø-
ger, man lægger for dem, og da det ofte hænder, at Lærerne ikke
ret ser, hvor det er at Skoen trykker, saa tyder de let det som Dum-
hed, der kun er en ganske naturlig Uvidenhed. Her bliver Morskabs-
læsningen et vigtigt Supplement til Skolens Undervisning, og de paa
egen Haand læsende Børn faar herved et betydeligt Forspring for de
ikke læsende.
III.
Kan Bøger indvirke paa Barnets moralske Side? Og skal de det?
Man kommer ved Besvarelsen af dette Spørgsmaal let ind paa Stri-
den om Kunstens Forhold til det sædelige, en Strid, som ikke har
ført til Fred og aldrig vil gøre det. Alt afhænger her af Livsanskuel-
sen. Er der en højere Livsmagt end Kunsten? Den, der antager det,
vil ikke et Øjeblik tvivle paa, at Kunsten ikke bør modvirke denne
højere Magt. »Det er ikke paa Skønhed alene, det kommer an i Lit-
teraturen«, siger G. Brandes, »det kommer an paa, hvordan man mener
at Sandheden ser ud«. Her er der rørt ved det afgørende, men Sand-
hed forstaar Mennesker paa forskellig Maade. Det vil ikke føre til
det allermindste at indlade sig i Diskussion herom; man har ikke
andet at gøre end at tone Flag og styre hver sin Kurs. Den, som
tror paa en højere Livsmagt, behøver derfor ikke at kræve, at ethvert
Kunstværk skal præke Moral. Ligesom en smuk Natur, saaledes kan
et Digterværk glæde uden at indeholde nogen bestemt Moral. Men
eet vil han forlange: Værket maa ikke være skrevet fra et Grundsyn
paa Tilværelsen, som bekæmper og forfølger det sædelige. Derimod
kan Værket godt indeholde usminkede Skildringer af det onde. Adam
Homo indeholder mange saadanne, men ingen vil et Øjeblik tænke
paa at kalde Adam Homo et umoralsk Skrift, fordi Forfatterens Livs-
anskuelse fra først til sidst er præget af sædelig Højhed og Alvor.
Skal da Børn helst læse moraliserende Skrifter? Nej, det er netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
