Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børns Morskabslæsning. Af Overlærer A. G. Ø. Hauch - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det som har skabt den største Uenighed, at man har forvekslet
moraliserende og moralske Bøger. Utallige Forfattere, især de bekendte
Filantroper i forrige Aarhundrede, har udsendt Hærskarer af morali-
serende Børnebøger, som ganske har forfejlet deres Opgave. Man
tror at kunne snakke Dyd ind i Børn, og man opnaar kun at gøre
dem lede ved den. Det er vel fortjent, at Ordet »moralisere« er kom-
met i Miskredit; ligesom andre Ord, der er dannede med samme
Endelse, som »æstetisere«, »teoretisere«, »politisere«, fremkalder det
Forestillingen om en snakkesalig og flad Væven. De fleste kender
en Prøve derpaa i Campes Bearbejdelse af Robinson. Campe har til-
føjet de dydige Børn, der igennem belærende Spørgsmaal og Anvis-
ninger ledes til Selvopofrelse og al anden Ædelhed; hos Defoe findes
der ikke Spor heraf. Den Moral, der læres, er, at man bør følge
Dyden, fordi det da gaar en vel i dette Liv. Dyden betaler sig bedst.
Man mindes Agent Holck, til hvis Sygekasse Wessel sender en Mark
»i det Haab, at Himmelén giver en Dukat igen«. Og selv om det
virkelig var en højere Moral, der lærtes, saa forbedres man ikke ved
moraliserende Bøger saa lidt som ved lange Formaningstaler.
Er det nu en afgjort Sag, at man med Affærdigelsen af de morali-
serende Bøger ogsaa har bragt det Spørgsmaal ud af Verden, om
man ved Læsning kan styrke og udvikle den moralske Side af et
Menneskes Væsen? Grækerne mente, at Digterværkerne skulde virke
moralsk, ikke blot Filosoffer som Plato, men Digterne selv. Saaledes
lader Aristofanes i »Frøerne« Aischylos holde en Væddekamp med
Euripides om, hvem af dem der er den største tragiske Digter. Un-
der denne Kamp spørger Aischylos, hvad man mest bør beundie hos
en Digter, og Euripides svarer: det, at hans Værker gør Menneskene
bedre. Aischylos bebrejder nu Euripides, at han har syndet herimod
og har fordærvet Ungdommen ved usædelige Skildringer. Aristofanes
lader tilkende Aischylos Prisen. Det er altsaa ikke blot nogle enfol-
dige Personer i det lille Danmark, der tror, at Kunsten kan bidrage
til at gøre Menneskene bedre, de har Grækerne til medskyldige. Ret
mærkeligt er det, at mange Modstandere at denne Mening dog hol
der for, at der gives Værker, som kan trække en nedad, torringe ens
moralske Værd. Den Slutning ligger da nær, at der omvendt maa
kunne findes Bøger, som kan forædle.
Men hvorledes virker Kunsten forædlende? Moraliseren nytter
ikke. Ved hvilke Midler sker det da?
Opdragelse sker enten direkt eller indirekt. Den direkte Opdragelse
forkynder selv sin Hensigt at ville opdrage og virker ved Raad, For-
maninger, Befalinger, Forbud. Men den støder idelig paa Modstand
fra Barnets Side, der gerne plejer at svare paa enhver Befaling eller
et Forbud med det bekendte: »Hvorfor skal jeg det? Hvorfor maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
