Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børns Morskabslæsning. Af Overlærer A. G. Ø. Hauch - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Endelig kan enkelte Børn igennem Læsning vækkes til Sans for
_ •
Kunsten. Medens deres Øjne i Regelen er sløve over for Maleri, Bil-
ledhuggerkunst og Arkitektur, er det lettere at oplade deres Ører for
Digtekunstens og Musikkens Skønhed. Naturligvis bliver der her kun
Tale om et lille Mindretal. Thi al Kunst er aristokratisk; skønt alle,
der besidder »højere Dannelse«, betragter det som en Selvfølge, at de
har Forstand paa Kunst og vil regnes som Elskere deraf, saa betyder
denne Kærlighed som oftest ikke mere end Folkets Beundring for
Kejserens nye Klæder; ingen lader sig mærke med, at han intet ser,
for saa var han jo meget dum. Bestræbelser for at vække Kunstsans
hos Børn er derfor farlige og afføder i de fleste Tilfælde kun løjet
Begejstring og tomt Eftersnakken. Er et Barn virkelig saa lykkeligt
at være født med Organet for Kunstsans, maa det helst udvikle det
i Stilhed uden andres Paavirkning; kun maa man give det den
aandelige Næring, det trænger til, og skaffe det den Læsning, det
har Trang til.
IV.
Den frivillige Læsning, den Læsning, som Barnet selv vælger, er
det, som faar den største Indflydelse. Men Frivilligheden maa have
sine bestemte Grænser. Det er ogsaa en frivillig Sag, om et Barn
vil lege, men hvis det vælger en Leg, hvorved det udsætter sig for
Livsfare, saa bliver der sat en Stopper for Legen. Forældre maa
føre Tilsyn med deres Børns Læsning. De maa helst selv have læst
de Bøger, som Børnene faar i Hænde. Det kan der især være Grund
til over for Bøger fra Lejébiblioteker og Læseselskaber, som ofte er
aldeles kritikløse i deres Anskaffelser og ikke blot fører en Mængde
slette, men ofte meget skadelige Bøger.
Ved. mange Børn er Tilsynet let, nemlig dem, som kun har ringe
Læselyst og hellere søger deres Underholdning paa andre Maader.
Disse skal man blot lade være i Ro og ikke stærkt opfordre dem til
at læse. Undertiden indfinder Lysten sig i en ældre Alder, og da
bliver de maaske til gode Læsere, der, selv om de ikke læser meget,
læser grundigt. Og kommer Lysten ikke, nytter det ikke at nøde
dem. Derimod kan man nok forsøge at læse for dem. Mange, som
ikke bryder sig om at læse selv, er glade over at høre andre læse
op. Uheldigvis staar Oplæsningskunsten meget lavt hos os, hvilket
man kan overbevise sig om i mange af vore Skoler. Der gives dog
adskillige hæderlige Undtagelser; saaledes gøres der i Frøken Zahles
Skole meget for denne Side af Undervisningen. Men hyppigt finder
man, at der kun lægges ringe Vægt paa denne Sag; der er endog
ikke faa Dansklærere, som selv er ude af Stand til at læse blot taale-
ligt op. En god Skik er det, at Forældre, som har nogen Evne i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
