Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børns Morskabslæsning. Af Overlærer A. G. Ø. Hauch - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
os at bortkaste Egenkærligheden og vækker Medfølelse med andres
Lidelser, vænner os af med at kro os i indbildt Fortræffelighed og
bringer os til at se Bjælken i vort eget Øje.
Naar de fleste af de anførte Eksempler passer bedre for voksne
end for Børn, saa er det, fordi de skal læses af voksne. Det er dog
vel klart, at det vilde have været lige saa let at tage Eksempler fra
Bøger, som egner sig mere til Børnelæsning. I Walter Scotts Romaner,
Blichers Noveller, Bjørnsons Fortællinger, Andersens Eventyr, Dickens’
Romaner findes der en Overflod af Skildringer, der ikke kan andet
end virke paa Barnets moralske Følelser. Det gør et eget Indtryk at
læse i Strindbergs Legender: »Jag låser for nårvarande Topfers »Le
Presbytére« och Dickens’ julberåttelser, och de skånka mig en out-
såglig inre ro och glådje. Jag återvånder til min basta ungdomstids
idealer och tager ånyo i besittning de kapitaler, jag lorlorat i lifvets
spel. Tron kommer tillbaka, tilliten til menniskornas naturliga god-
het, tron på oskulden, oegennyttan, dygden!«
Der har været mange, som i Overbevisningen om, at det Eksem-
pel, Børnene finder i Bøger, virker mægtigt paa dem, har villet, at
man kun skal gøre dem bekendt med ædle og ophøjede Karakterer,
kun vise dem det skønne og skjule dét hæslige. I Flauberts Breve
til George Sand ser vi, at hun har været af denne Mening; Børnene
skulde man kun vise »le doux et le bon de la vie«*) lige indtil det Øje-
blik, da Fornuften kan lære dem at bekæmpe det onde. Flaubert svarer
hende: »Tel n’est pas mon avis. Car il doit se produire alors dans
leur coeur quelque chose d’affreux, un désenchantement infini. Et
puis, comment la raison pourrait-elle se former, si elle ne s’applique
pas (ou si on ne l’applique pas journellement) å distinguer le bien
du mal. La vie doit étre une éducation incessante, il faut tout ap-
prendre, depuis parler jusqu’å mourir« **). Og Flaubert har vistnok
Ret. Man skal ikke vise Børn en Verden, hvori der findes lutter gode
Mennesker, man behøver ikke at frygte for at vise dem det onde,
naar det ikke skildres med tillokkende Farver. Alt kommer an paa
den Maade, hvorpaa det onde skildres. Ingen Forfatter formaar.
ganske at skjule sit eget Standpunkt; lad ham holde sine Skildringer
saa objektivt, han vil, saa ligger der altid noget bagved, som viser,
om han har en sædelig Livsanskuelse eller holder det. gode for en
Frase, én forslidt Talemaade.
*) »det milde og gode i Livet«.
**) Det er ikke m in Mening. Thi der maa da komme noget skrækkeligt op i deres
Sjæl, en grænseløs Følelse af at være opvaagnet af Drømmen. Og desuden, hvor-
ledes skulde Forstanden kunne uddannes, naar den ikke anvendes til (eller hvis
man ikke daglig anvender den til) at skelne det gode fra det onde? Livet maa
være en uophørlig Opdragelse, man maa lære alt, lige fra at tale til at dø.
VORT HJEM. I. Bd. 3. Afsnit. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
