Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børns Morskabslæsning. Af Overlærer A. G. Ø. Hauch - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end man aner, da disse ulykkelige som oftest forstaar at skjule deres
Tilstand for deres Omgivelser. Schacks bekendte Bog skildrer dette
Fantasteri fortræffeligt, kun er det en Fejl, naar han lader de to
Hovedpersoner fantasere i Fællesskab; i Livet sker dette vist aldrig,
Fantasten lever sit indre Liv for sig selv, og netop dette, at Sygdom-
men virker i det skjulte, forøger dens Farlighed. Iblandt de Bøger,
som her er sigtet til, findes mange, som i andre Retninger har store
Fortrin, saaledes »Tusind og een Nat« og en Mængde Eventyr og
Romaner, i hvilke Aladdinstypen varieres paa utallige Maader. Aller-
farligst virker det maaske, naar Fortællingen ellers har et vist Virke-
lighedspræg, som i Marryats Romaner. Den unge Midshipman, som
efter adskillige Eventyr og Farer altid havner i — ikke en Admirals-
post, han naar aldrig videre end til at blive Kaptajn, ligesom Marryat
selv — men i den behagelige Stilling med 7—8000 £ om Aaret, som
synes en saare passende Erstatning for de udstaaede Møjsommeligheder,
har bragt mangen rask Dreng til at vælge Sømandsstanden, som han
ofte alt, for sent mærkede at han ikke passede til. I det hele er det
usundt at vække Pengegrisklieden; mange Romaner drejer sig fra
først til sidst om Jagt efter Penge, og de Midler, hvorved de vindes,
er ofte ufine nok, f. Eks. i R. L. Stevensons bekendte »Treasure Island«.
Siden det 18de Aarhundredes sidste Halvdel har mange pædago-
giske Forfattere stærkt beskæftiget sig med det Spørgsmaal, hvad man
bør give Børn at læse, og der har dannet sig en egen Børnebogs-
industri, et »Kinderbuchmacherei«, som har kastet en uhyre Masse
Skrifter ud paa Markedet, der har det Formaal at skaffe Børn den
sundeste aandelige Føde. Men i de allerfleste af disse snart morali-
serende, snart religiøse, snart videnskabeligt belærende Bøger svarer
Kvaliteten ikke til Kvantiteten; der er kun ringe Næringsværdi i største
Delen af den Slags Værker. Særlig frastødende virker den falske
Barnlighed, som man saa ofte møder i dem. Saaledes er der i Livet
ogsaa mange Mennesker, som mener, at det er nødvendigt at skabe
sig, naar man taler til Børn. Taler de til en lille Dreng, saa siger de
i en forloren Tordenskjoldstone: »Naa, du er nok en rask lille Fyr?
Du kan nok ordentlig mule de andre Drenge? Skal jeg hjælpe dig,
vi skal nok muntre dem, vi to!« Til et Pigebarn paatager man sig en
Sukkerrøst: »Du er nok en sød lille Pige? Du hjælper vist flinkt din
Moder i Husholdningen?« Den allerbedste Maade at tale til Børn paa,
er at tale naturligt, være den, man er. Og saaledes ogsaa i Bøger.
De bedste Bøger, man kan give et Barn at læse, er næsten altid
de, som ikke er skrevne udelukkende for Børn. Kun for de ganske
smaa Børns Vedkommende kan man gøre en Undtagelse, for dem
kan specifike Børnebøger være gode. Men allerede fra Tiaarsalderen
og tit endnu tidligere kan de trænge til en kraftigere Føde. Der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
