Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børns Morskabslæsning. Af Overlærer A. G. Ø. Hauch - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BØRNS MORSKABSLÆSNING ^
y
Beethoven og Wagner uden Arbejde? Vil man blive en god Læser,
saa er det ikke nok at ligge paa en Sofa med en Bog i Haanden,
der maa Arbejde til. Hvad Slags Arbejde? Det, som er nødvendigt
for at forstaa Værket. Det mest elementære bestaar i Forstaaelsen
af de enkelte Ord, hvilket ikke engang i ens eget Sprog åltid er let.
Forstaar alle, hvad »da er jeg en Mand disværre« i Vcuiliinduv, hvad
»fra den karske Bælg« hos J. P. Jacobsen er? Saa er der Meningen
af de enkelte Sætninger og Perioder. Ved alle, at den Linie i et be-
kendt .Digt af Grundtvig, som endda uden Forklaring er optaget i
danske Læsebøger: »Som et Lagen det gaar Under alt, hvad be-
staar« betyder »alt gaar under, som bestaar«, og at det kun kan
forstaas til fulde ved at læse et Sted hos Esajas? Og endelig er der
Forstaaelsen af Værket i sin Helhed. Jeg vil ikke tale om Shake-
speare, Goethe, Ibsen, men forstaar alle et Digt af Baggesen, Adam
Homo, J. P. Jacobsen, Herman Bang, Niels Møller? Uden Arbejde,
uden alvorligt, vedholdende Arbejde naar man aldrig dertil. Hvad
kan der da gøres for at lære Børn at foretage dette Arbejde? I vore
Skoler er der virkelig i de sidste tyve Aar udrettet noget i denne
Retning. Forordningen om Præliminæreksamen forlanger, at Disciplene
skal læse et vist Antal danske Digterværker og gøre Rede for deres
Indhold. Denne fortræffelige Bestemmelse har tvunget Lærerne til at
lære Børnene at læse ganske anderledes grundigt end tidligere, og
man kan afgjort, spore Virkningerne deraf, skønt Forordningens Hen-
sigt ikke alle Vegne naas, fordi man opgiver Forstaaelsen for at herse
i Grammatik.
Ogsaa i Hjemmet kan man gøre meget for at lære Barnet at for-
staa, hvad det læser. Det gælder om at vænne det til at stille den
i
Fordring til sig selv: »jeg vil forstaa, hvad jeg læser«. Opdragelses-
kunsten vil jeg definere som den Kunst at skabe gode Vaner. Goethe
taler smukt om denne Vanens opdragende Magt: »Der Mensch mache
sich nur irgend eine wurdige Gewohnlieit zu eigen, an der er sich
die Lust in heitern Tagen erhohen und in truben Tagen aufrichten
kann. Er gewoline sich z. B. tåglicli in der Bibel, oder im Homer
zu lesen, oder Medaillen oder schone Bilder zu sehen, oder gute
Musik zu horen. Aber es muss etwas Treffliches, Wiirdiges sein, woran
er sich so gewohnt, damit ihm stets und in jeder Lage der Respect
dafur bleibe«*). Væn derfor Børnene til at læse gode Bøger, og væn
*) Mennesket maa kun tilegne sig en eller anden sedel Vane, ved hvilken han kan
forhøje sin Glæde i klare Dage og hæve sit Mod i mørke Timer. Lad ham f. Eks.
vænne sig til daglig at læse i Bibelen eller i Homer, eller betragte Medailler
eller skønne Billeder, eller høre god Musik. Men det maa være noget fortræ ffe-
1
ligty æ d e lt, hvortil han saaledes vænner sig, for at han stedse og i enhver Stil-
ling kan bevare Ærbødigheden derfor.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
