Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børns Morskabslæsning. Af Overlærer A. G. Ø. Hauch - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nok vide, »om de faar hinanden«. Jeg kender adskillige voksne Men-
nesker, som anses for at være højt dannede og have megen Læsning,
og som ikke desto mindre næsten aldrig læser en Bog til Ende,
hvilket ikke forhindrer- dem fra at tale med megen Sagkundskab om
»Faust«, »Hamlet«, »Misantropen« o. s. v., uagtet de i Virkeligheden
ikke kender mere end nogle faa Sider af disse Værker. Det mærkes
ikke; Avisernes Kritikker, Teatret og Samtaler med nogle Venner, som
læser grundigere, sætter Lapper over deres mange Huller. Hvor
mangelfuld Læsningen er, derom vidner den Maade, hvorpaa de
fleste faar deres Citater af Klassikerne. Man har ikke Lov til at
citere andet end det, man selv har læst, men i ni af ti Tilfælde har
Folk deres Citat ikke fra Forfatteren selv, men fra en andens Citat.
Deraf opstaar Hundreder af Misforstaaelser. Goetlies Tasso siger om
Leonore:
». . . . Avenn sie auch
Die Absicht hat, den Freunden wohlzuthun,
So fuldt man Absicht und man ist verstimmt«.
For over fyrretyve Aar siden citerede et Blad dette saaledes:
»Man m e r k t die Absicht und w i r d verstimmt«.
Heri er lire Fejl: 1) »so« i Begyndelsen og »man« foran »wird«
er udeladt, hvorved Rytmen gaar tabt; 2) »merkt« for »fuldt«, der
viser en langt finere Fornemmelse; 3) »die Absicht« for »Absicht«,
der betegner Hensigt i al Almindelighed, medens det første er den
konkrete Hensigt i et enkelt Tilfælde; 4) »wird« er langt mattere end
det energiske »ist« (man »er« forstemt i samme Nu, bliver det ikke
lidt efter lidt). I denne utrolig lemlæstede Skikkelse er Goetlies Vers
stadig siden blevet serveret for det danske Publikum selv af gode
Forfattere; der gaar ikke et Aar, hvor man ikke finder det flere
Gange i Blade og Bøger. Thi Goetlies Tasso kender Folk ikke, de
citerer stadig efter det afdøde Blads Citat. H. C. Andersen fortæller,
at da han 1830 udgav en Samling Digte, vilde han have et Motto,
men kunde intet ret betegnende finde. Saa lavede han selv et:
»Vergessene Gedichte sind neue!«
J e a n P au l.
Og siden »havde han den Morskab at se andre Forfattere, Mænd
af Læsning, citere samme af Jean Paul; han vidsté, hvorfra de havde
det«. Andersen fortæller ikke, at iblandt disse var endog J. L. Heiberg.
Den dybest liggende Grund til at man læser slet, er den, at man
ikke forstaar, at der for at nyde et godt Digterværk, eller i det hele
en god Bog, hvad den saa handler om, kræves Arbejde. Naturligvis
gælder det samme om al Kunst. Tror man, at man naar til at for-
staa den græske Billedhuggerkunst, Michelangelo og Rembrandt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
